Live Flies By Faster Than A Summer Vacation

4.0
Denne fine lille morale pakkes ind i gangsterklæder i denne udmærkede lille thriller.

Fem gamle venner mødes for at gøre et sidste job sammen på vegne af den invalide gangsterboss The Man With The Plan (en altid herlig Christopher Walken) desværre går der rimelig meget kage i jobbet og de fem venner må nu tage flugten fra The Mans vanvittige lejemordere heriblandt den fåmælte mr. Shhhh (Buscemi).

Filmens setup er skam også kendt og velslidt, men filmens selvironiske og charmerende tone samt det fremragende persongalleri gør at man aldrig keder sig i et minut.

Alle involverede gør et fornemt arbejde. Christopher Lloyd er fremragende som den sympatiske Pieces mens Treat Williams er den dimentrale modsætning som galningen Bill, der ynder at bruge lig som boksebolde.

Hvis man leder efter et par timers tidsfordriv er der absolut noget at hente her, ikke stor kunst men en velmenende og klog lille thriller.

Things to do in Denver when you're dead - det sidste job