Genbrugsræs
3.0
"Death Race" er en slags genindspilning af Paul Bartels kultklassiker "Death Race 2000" fra 1975, som bl.a. huskes for, at Sylvester Stallone spillede skurken i én af sine største roller før "Rocky".
I den nye version foregår dødskørslen med armerede biler på en sikret bane i et fængsel, hvor de indsatte har mulighed for at skyde og smadre sig vej til friheden ved at vinde et antal løb. Settingen er en klassisk dystopisk nærfremtid, hvor sådan noget som fængselsvæsenet er blevet privatiseret og altså nu udnyttes til at skabe god tv-underholdning. Samfundssatiren var dog klart mere bidsk i den oprindelige version, hvor løbet gik fra kyst til kyst i USA, og kørerne scorede ekstra point ved at køre børn og gamle damer ned.
Faktisk kan man argumentere for, at den nye film netop er den slags umoralsk underholdning, som den forestiller at satirisere over - for her ender handlingen med at være en helt traditionel actionsag, hvor vores uretfærdigt fængslede helt går op mod den onde fængselsinspektør, der trækker i alle trådene.
Men det ændrer ikke ved, at det er vældigt underholdende med de her pansrede og tungt bevæbnede biler, der drøner rundt og skyder og hamrer ind i hinanden. "Death Race" er virkelig gennemført i sin tungmetallisk visuelle stil, og det er faktisk lykkedes dem at lave en film, hvor det giver 100% mening, at der er computerspilsagtige elementer med. Jason Statham er o.k. som hård mand i hovedrollen, og Joan Allen gør det også rimeligt som ond og kynisk fængselschef.
Der er dog et sted i handlingen, hvor filmen er godt i gang med at smide sin indre logik over bord, og slutningen er overraskende low-key af en actionsmadrefilm at være. Men samlet set er det klart det mest stringente, jeg har set fra forfatter-instruktør Paul W.S. Andersons hånd. De effektive actionscener med skrammelkasser, der smadrer hinanden, er tæt på at hive "Death Race" anno 2008 op på fire stjerner fra mig.
Set i New York.
I den nye version foregår dødskørslen med armerede biler på en sikret bane i et fængsel, hvor de indsatte har mulighed for at skyde og smadre sig vej til friheden ved at vinde et antal løb. Settingen er en klassisk dystopisk nærfremtid, hvor sådan noget som fængselsvæsenet er blevet privatiseret og altså nu udnyttes til at skabe god tv-underholdning. Samfundssatiren var dog klart mere bidsk i den oprindelige version, hvor løbet gik fra kyst til kyst i USA, og kørerne scorede ekstra point ved at køre børn og gamle damer ned.
Faktisk kan man argumentere for, at den nye film netop er den slags umoralsk underholdning, som den forestiller at satirisere over - for her ender handlingen med at være en helt traditionel actionsag, hvor vores uretfærdigt fængslede helt går op mod den onde fængselsinspektør, der trækker i alle trådene.
Men det ændrer ikke ved, at det er vældigt underholdende med de her pansrede og tungt bevæbnede biler, der drøner rundt og skyder og hamrer ind i hinanden. "Death Race" er virkelig gennemført i sin tungmetallisk visuelle stil, og det er faktisk lykkedes dem at lave en film, hvor det giver 100% mening, at der er computerspilsagtige elementer med. Jason Statham er o.k. som hård mand i hovedrollen, og Joan Allen gør det også rimeligt som ond og kynisk fængselschef.
Der er dog et sted i handlingen, hvor filmen er godt i gang med at smide sin indre logik over bord, og slutningen er overraskende low-key af en actionsmadrefilm at være. Men samlet set er det klart det mest stringente, jeg har set fra forfatter-instruktør Paul W.S. Andersons hånd. De effektive actionscener med skrammelkasser, der smadrer hinanden, er tæt på at hive "Death Race" anno 2008 op på fire stjerner fra mig.
Set i New York.
09/09-2008
