Feriesex uden konsekvens
3.0
Woody Allen er stadig i Europa, men efter tre film i England har han nu skiftet location til Spanien.
"Vicky Cristina Barcelona" handler om to unge amerikanske veninder, der tilbringer en sommerferie i Barcelona. Her møder de en noget ældre maler, der lægger an på dem begge, og kunstnerspiren Cristina falder hurtigt for manden og flytter sammen med ham. Det bliver til en ménage à trois, da malerens eks-kone dukker op - og endnu mere kompliceret, da det kommer frem, at den mere forsigtige Vicky måske i virkeligheden er mest forelsket i manden.
Filmen er let i stilen og starter især med et godt glimt i øjet, men efterhånden bliver den mere og mere til situationskomedie, uden at det er en rendyrket komedie. Jeg syntes i hvert fald, det var tydeligt, at Allen stræbte efter lidt mere end grin i skildringen af de her menneskers romantiske forhold. Der kom bare aldrig nogen dybde, for filmen er præget af en underlig stilstand. Jeg har engang fået forklaret, at hovedpersonen i en historie er den, der ændrer sig mest undervejs. I så fald er der ingen hovedperson i "Vicky Cristina Barcelona", for personerne ændrer sig slet ikke. De lystige erotiske forhold på kryds og tværs har i sidste ende ingen konsekvens, og det gør til sidst filmen småkedelig.
Javier Bardem og Penélope Cruz har ellers en fest som malerparret, hvor Bardem er en overbevisende latino-lover, og Cruz er herlig som smågal, kreativ latina med hysterisk temperament. Scarlett Johansson og Rebecca Hall fylder noget mindre som de to amerikanere - også når man tager i betragtning, at de spiller roller med mindre livserfaring.
Som i historien er Allen også lidt for inkonsekvent i den billedlige iscenesættelse, hvor han ellers forsøger at bruge Barcelona som en passende eksotisk setting til en historie om bohemekærlighed. Det er ikke mindst tydeligt, at han holder af Antoni Gaudís enestående arkitektur. Men når den kun bliver sat ind i ultrakorte klip fra steder som Parc Güell og Casa Milà, virker det nærmest, som om han har fået penge af det katalanske turistråd for at filme i byen.
"Vicky Cristina Barcelona" er på mange måder en sød, lille sommerfilm, men jeg synes også, den ender med at være en lidt for luftig bagatel.
Set i New York.
"Vicky Cristina Barcelona" handler om to unge amerikanske veninder, der tilbringer en sommerferie i Barcelona. Her møder de en noget ældre maler, der lægger an på dem begge, og kunstnerspiren Cristina falder hurtigt for manden og flytter sammen med ham. Det bliver til en ménage à trois, da malerens eks-kone dukker op - og endnu mere kompliceret, da det kommer frem, at den mere forsigtige Vicky måske i virkeligheden er mest forelsket i manden.
Filmen er let i stilen og starter især med et godt glimt i øjet, men efterhånden bliver den mere og mere til situationskomedie, uden at det er en rendyrket komedie. Jeg syntes i hvert fald, det var tydeligt, at Allen stræbte efter lidt mere end grin i skildringen af de her menneskers romantiske forhold. Der kom bare aldrig nogen dybde, for filmen er præget af en underlig stilstand. Jeg har engang fået forklaret, at hovedpersonen i en historie er den, der ændrer sig mest undervejs. I så fald er der ingen hovedperson i "Vicky Cristina Barcelona", for personerne ændrer sig slet ikke. De lystige erotiske forhold på kryds og tværs har i sidste ende ingen konsekvens, og det gør til sidst filmen småkedelig.
Javier Bardem og Penélope Cruz har ellers en fest som malerparret, hvor Bardem er en overbevisende latino-lover, og Cruz er herlig som smågal, kreativ latina med hysterisk temperament. Scarlett Johansson og Rebecca Hall fylder noget mindre som de to amerikanere - også når man tager i betragtning, at de spiller roller med mindre livserfaring.
Som i historien er Allen også lidt for inkonsekvent i den billedlige iscenesættelse, hvor han ellers forsøger at bruge Barcelona som en passende eksotisk setting til en historie om bohemekærlighed. Det er ikke mindst tydeligt, at han holder af Antoni Gaudís enestående arkitektur. Men når den kun bliver sat ind i ultrakorte klip fra steder som Parc Güell og Casa Milà, virker det nærmest, som om han har fået penge af det katalanske turistråd for at filme i byen.
"Vicky Cristina Barcelona" er på mange måder en sød, lille sommerfilm, men jeg synes også, den ender med at være en lidt for luftig bagatel.
Set i New York.
09/09-2008
