Solid britisk periodefilm
4.0
Det er en film, der har krævet mod at lave. Den skal jo måle sig med tv-serien fra starten af 80'erne, som jeg husker som én af de store tv-oplevelser i min barndom, og som generelt er anerkendt som én af de allerbedste britiske serier nogensinde.
Nu har et par erfarne manuskriptforfattere så fået Evelyn Waughs moderne romanklassiker ned på spillefilmslængde - og resultatet er rigtig glimrende. "Brideshead Revisited" foregår mestendels i mellemkrigstiden, hvor ung, ambitiøs mand ved navn Charles Ryder ankommer til universitetet i Oxford. Her bliver han hurtigt ven med den vildtlevende Lord Sebastian Flyte, og gennem Sebastian lærer Charles resten af adelsfamilien at kende. Ikke mindst søsteren Julia og familiens gods, Brideshead.
Historiens drivkraft er Charles' fascination af adelsfamilien - som både kommer frem i hans ærgerrighed efter deres høje sociale status og i hans kærlighed til først Sebastian, siden Julia. I forhold til tv-serien er der skruet klart op for de homoseksuelle antydninger, ikke mindst i Sebastians omgang med andre mænd. Som jeg husker det, bliver der i filmen også skåret meget skarpere ind til Evelyn Waughs oprindelige hovedtema for sin roman - nemlig den religiøsitet, der præger familien på Brideshead og er årsag til mange af deres kvaler. Katolikken Waughs pointe var dog, at kærligheden til Gud altid vinder i sidste ende. I denne version synes jeg, at instruktør Julian Jarrold formår at give en flot balanceret tilgang til emnet. På den ene side kan det klart tolkes positivt, at adelsfamilien altid søger tilbage til deres religion, når tingene spidser til. Men samtidig har man hele tiden den udenforstående Charles som indgangsvinkel - og han må til sidst erkende, at familiens status og religion altid vil forhindre ham i at opnå sin kærlighed.
Mens Jarrold altså får forløst historiens temaer glimrende, synes jeg til gengæld ikke helt, han lykkes med sin disponering af filmen. "Brideshead Revisited" er selvfølgelig også en svær historie at håndtere på film, fordi den foregår over flere årtier, men her er den klart bedst fungerende i første halvdel, hvor det livlige forhold mellem de unge Charles, Sebastian og Julia er i fokus. Da filmen kommer længere frem i tid, bliver den mere springende og hakkende i afviklingen af historien. Selv om den i øvrigt er et flot periodedrama hele vejen.
Den svagere anden halvdel hænger så også sammen med, at Sebastian stort set forsvinder ud af historien - for så længe han er med, stjæler Ben Whishaw i storspillende stil hver eneste scene, han er med i. Jeg var spændt på, om han kunne matche Anthony Andrews' glansrolle. Det kan han - og han tilfører den endda en ømhed og sårbarhed, som ikke var der i Andrews' mere lapsede Sebastian. Til gengæld er Matthew Goode ikke på niveau med Jeremy Irons som Charles, og Hayley Atwell er heller ikke helt oppe at ringe som Julia. Så er der mere gods i Emma Thompson og Michael Gambon som Sebastian og Julias forældre, der er gale på hver sin måde.
"Brideshead Revisited" er en klippesolid britisk periodefilm. Kvalitet hele vejen rundt - og Ben Whishaw som det rigtig fine krymmel på kagen.
Set i New York.
Nu har et par erfarne manuskriptforfattere så fået Evelyn Waughs moderne romanklassiker ned på spillefilmslængde - og resultatet er rigtig glimrende. "Brideshead Revisited" foregår mestendels i mellemkrigstiden, hvor ung, ambitiøs mand ved navn Charles Ryder ankommer til universitetet i Oxford. Her bliver han hurtigt ven med den vildtlevende Lord Sebastian Flyte, og gennem Sebastian lærer Charles resten af adelsfamilien at kende. Ikke mindst søsteren Julia og familiens gods, Brideshead.
Historiens drivkraft er Charles' fascination af adelsfamilien - som både kommer frem i hans ærgerrighed efter deres høje sociale status og i hans kærlighed til først Sebastian, siden Julia. I forhold til tv-serien er der skruet klart op for de homoseksuelle antydninger, ikke mindst i Sebastians omgang med andre mænd. Som jeg husker det, bliver der i filmen også skåret meget skarpere ind til Evelyn Waughs oprindelige hovedtema for sin roman - nemlig den religiøsitet, der præger familien på Brideshead og er årsag til mange af deres kvaler. Katolikken Waughs pointe var dog, at kærligheden til Gud altid vinder i sidste ende. I denne version synes jeg, at instruktør Julian Jarrold formår at give en flot balanceret tilgang til emnet. På den ene side kan det klart tolkes positivt, at adelsfamilien altid søger tilbage til deres religion, når tingene spidser til. Men samtidig har man hele tiden den udenforstående Charles som indgangsvinkel - og han må til sidst erkende, at familiens status og religion altid vil forhindre ham i at opnå sin kærlighed.
Mens Jarrold altså får forløst historiens temaer glimrende, synes jeg til gengæld ikke helt, han lykkes med sin disponering af filmen. "Brideshead Revisited" er selvfølgelig også en svær historie at håndtere på film, fordi den foregår over flere årtier, men her er den klart bedst fungerende i første halvdel, hvor det livlige forhold mellem de unge Charles, Sebastian og Julia er i fokus. Da filmen kommer længere frem i tid, bliver den mere springende og hakkende i afviklingen af historien. Selv om den i øvrigt er et flot periodedrama hele vejen.
Den svagere anden halvdel hænger så også sammen med, at Sebastian stort set forsvinder ud af historien - for så længe han er med, stjæler Ben Whishaw i storspillende stil hver eneste scene, han er med i. Jeg var spændt på, om han kunne matche Anthony Andrews' glansrolle. Det kan han - og han tilfører den endda en ømhed og sårbarhed, som ikke var der i Andrews' mere lapsede Sebastian. Til gengæld er Matthew Goode ikke på niveau med Jeremy Irons som Charles, og Hayley Atwell er heller ikke helt oppe at ringe som Julia. Så er der mere gods i Emma Thompson og Michael Gambon som Sebastian og Julias forældre, der er gale på hver sin måde.
"Brideshead Revisited" er en klippesolid britisk periodefilm. Kvalitet hele vejen rundt - og Ben Whishaw som det rigtig fine krymmel på kagen.
Set i New York.
10/09-2008
