- A room with a view -

4.0
I rækken af endeløse Stephen King-filmatiseringer ligger ”1408” klart i den bedre ende. Historien om et hjemsøgt værelse lyder på forhånd som et alt for oplagt udgangspunkt for en gyserfilm anno 2007, men takket være en spændende visualisering af Kings mareridtsfortælling, så ender svenske Håfström faktisk med det modsatte af ens forhåndsindtryk – en original og dragende gyser. Baggrundshistorien er ikke just original nej, men en blændende billedside, de mange opslugende rejser i mørket og en skudsikker John Cusack er alle grunde til at se den her.
1408