Billed-lir blottet for indhold
1.0
At se "300" er nogenlunde som at se en lang intro til et action-computerspil. Med dén tanke in mente, at jeg som regel tamper løs på ESCape-knappen, når jeg får smidt dén slags tomgang i hovedet, kan man læse nedstående bedømmelse. Men lad det være sagt med det samme: Det er mig komplet ubegribeligt, hvis nogen af filmens skuespillere endsige instruktøren har fundet glæde ved at fabrikere noget så fladt som dette her.
Ud over et par antydninger, som let lader sig tolke som værende af næsten homo-erotisk karakter, har filmen ikke skyggen af "dybere lag" i sig.
Samtlige karakterer lever og ånder for kampen som selve livets mening. Snakken om "frihed", (som bizart nok fylder en hel del imellem de endeløse kampe) i en i praksis afmytologiseret oldtidsmyte fremstår nogenlunde ligeså intetsigende og meningsløs, som det støvede krymmel, filmens CGI-animatorer har stillet sig tilfredse med til at illudere blod.
Ud over sin særegne volds-æstetik og -grafik har filmen således intet at byde på. Hvis filmen overhovedet formår at gøre andet end at underholde sine stærkeste fetichister, så er det formentlig af FJERNE interessen for virkelighedens Sparta - trods sit faktuelt baserede manuskript.
Filmen bliver med sit totale fravær af egentlig fortælling endnu mere ligegyldig at overvære end genrebeslægtede film som "Beowulf" og "King Arthur".
Ved mit gensyn med filmen i går, fandt jeg faktisk "300" endnu mere frastødende, end da jeg så den i biografen for 1½ år siden. Frastødende, fordi jeg er ude af stand til at lade være med at tænke på, hvor mange virkelige idioter, der æder filmens stiliserede foragt for svaghed mere råt, end sundt er.
Derudover er vore brave Sparta-heltes ideal et simpelt postulat, som hverken udfordres eller begrundes. Det kan slet ikke accepteres - uanset filmgenre og eventuel særegen præmis. I hvert fald ikke af undertegnede. Derfor er min dom over denne pseudo-film indlysende let at fælde.
Ud over et par antydninger, som let lader sig tolke som værende af næsten homo-erotisk karakter, har filmen ikke skyggen af "dybere lag" i sig.
Samtlige karakterer lever og ånder for kampen som selve livets mening. Snakken om "frihed", (som bizart nok fylder en hel del imellem de endeløse kampe) i en i praksis afmytologiseret oldtidsmyte fremstår nogenlunde ligeså intetsigende og meningsløs, som det støvede krymmel, filmens CGI-animatorer har stillet sig tilfredse med til at illudere blod.
Ud over sin særegne volds-æstetik og -grafik har filmen således intet at byde på. Hvis filmen overhovedet formår at gøre andet end at underholde sine stærkeste fetichister, så er det formentlig af FJERNE interessen for virkelighedens Sparta - trods sit faktuelt baserede manuskript.
Filmen bliver med sit totale fravær af egentlig fortælling endnu mere ligegyldig at overvære end genrebeslægtede film som "Beowulf" og "King Arthur".
Ved mit gensyn med filmen i går, fandt jeg faktisk "300" endnu mere frastødende, end da jeg så den i biografen for 1½ år siden. Frastødende, fordi jeg er ude af stand til at lade være med at tænke på, hvor mange virkelige idioter, der æder filmens stiliserede foragt for svaghed mere råt, end sundt er.
Derudover er vore brave Sparta-heltes ideal et simpelt postulat, som hverken udfordres eller begrundes. Det kan slet ikke accepteres - uanset filmgenre og eventuel særegen præmis. I hvert fald ikke af undertegnede. Derfor er min dom over denne pseudo-film indlysende let at fælde.
13/09-2008
