Pixars mesterstykke
6.0
Jeg har trods alt ikke set alle Pixars film, men blandt de, jeg har, er der slet ingen tvivl om, at "WALL-E" er den bedste. Det er en fuldstændig fantastisk animationsfilm, nok den bedste, jeg nogensinde har set fra USA. Og ja, det inkluderer hele Disneys bagkatalog.
"WALL-E" har ikke mindst et manuskript, der på samme tid er enormt ambitiøst og ganske simpelt. Skralderobotten WALL-E er sidste mand på Jorden, hvor han troligt går og rydder op på den udpinte planet, kun med sin kakerlak-ven som selskab. Vores helt er selvsagt ret ensom og har også udviklet en stærk romantisk side - så da udforskningsrobotten EVE ankommer til Jorden, falder WALL-E hurtigt for hende. Derfor hopper han stædigt med som blind passager, da EVEs rumskib letter igen, og herfra får vi så forklaringen på, hvad der er sket med menneskeheden.
Der bliver ikke bygget den store spænding op, da det store plot skal forløses - det kunne der godt være, men Andrew Stanton & co. har i stedet valgt at bruge humor. Og det ændrer ikke på, at jeg er dybt imponeret af både ambitionsniveauet og afviklingen af historien i "WALL-E". Det er stor underholdning, samtidig med at historien virkelig har noget på hjerte og leverer det, så både voksne og børn får noget ud af filmen. Tankevækkende og lettilgængelig science fiction af høj klasse.
En helt særlig triumf er den første halve times tid, hvor der reelt ikke er én rigtig replik, men kun kommunikation ved hjælp af robotmimik og -fagter. Det er vanvittigt godt lavet, for Pixar-folkene formår selvfølgelig at puste så meget liv i dem, at det holder 100%. Filmen er da også virkelig fremragende animeret hele vejen igennem - der er både flotte totalbilleder og fine detaljer i nærbillederne. Især af WALL-E selv, men også EVE er smukt animeret i sin Apple-stil - og rengøringsrobotten M-O er i øvrigt et dejligt comic sidekick.
"WALL-E" er et åbenlyst mesterværk i sin genre. Jeg forstår godt, at snakken om en Oscar-nominering for Bedste Film gik i gang straks efter den amerikanske premiere. Måske kan den endda vinde.
"WALL-E" har ikke mindst et manuskript, der på samme tid er enormt ambitiøst og ganske simpelt. Skralderobotten WALL-E er sidste mand på Jorden, hvor han troligt går og rydder op på den udpinte planet, kun med sin kakerlak-ven som selskab. Vores helt er selvsagt ret ensom og har også udviklet en stærk romantisk side - så da udforskningsrobotten EVE ankommer til Jorden, falder WALL-E hurtigt for hende. Derfor hopper han stædigt med som blind passager, da EVEs rumskib letter igen, og herfra får vi så forklaringen på, hvad der er sket med menneskeheden.
Der bliver ikke bygget den store spænding op, da det store plot skal forløses - det kunne der godt være, men Andrew Stanton & co. har i stedet valgt at bruge humor. Og det ændrer ikke på, at jeg er dybt imponeret af både ambitionsniveauet og afviklingen af historien i "WALL-E". Det er stor underholdning, samtidig med at historien virkelig har noget på hjerte og leverer det, så både voksne og børn får noget ud af filmen. Tankevækkende og lettilgængelig science fiction af høj klasse.
En helt særlig triumf er den første halve times tid, hvor der reelt ikke er én rigtig replik, men kun kommunikation ved hjælp af robotmimik og -fagter. Det er vanvittigt godt lavet, for Pixar-folkene formår selvfølgelig at puste så meget liv i dem, at det holder 100%. Filmen er da også virkelig fremragende animeret hele vejen igennem - der er både flotte totalbilleder og fine detaljer i nærbillederne. Især af WALL-E selv, men også EVE er smukt animeret i sin Apple-stil - og rengøringsrobotten M-O er i øvrigt et dejligt comic sidekick.
"WALL-E" er et åbenlyst mesterværk i sin genre. Jeg forstår godt, at snakken om en Oscar-nominering for Bedste Film gik i gang straks efter den amerikanske premiere. Måske kan den endda vinde.
15/09-2008
