Bedre end første halvdel
4.0
Anden del af Jan Guillous historie om Arn fortæller, hvordan Arn efter slaget ved Hattin afslutter sin tjeneste som korsridder og vender hjem til Sverige. Derhjemme venter hans store kærlighed, Cecilia, stadig - men også mere krig, fordi striden om den svenske kongemagt blusser op igen.
"Riget ved vejens ende" er som den første film en flot produktion i storfilmsstil, hvor især visualiseringen af den svenske middelalder imponerer. Den er godt nok filmisk i stilen, men virker også temmelig realistisk - fx i det afsluttende slag ved Lena, hvor det tunge kavaleri rider på islandske heste.
Slaget ved Lena er ét af de absolutte højdepunkter i en film, der heldigvis bliver afviklet noget strammere end sin forgænger. Efter min mening stræber instruktør Peter Flinth stadig efter alt for meget patos i sin skildring af Arn og Cecilias kærlighed, men generelt skrider handlingen hurtigere og mere målrettet frem i toeren, godt hjulpet af, at konflikterne er på plads fra start.
Joakim Nätterqvist er også klart bedre som den mere modne udgave af Arn - en arret kriger, der slet ikke har lyst til mere krig. Sofia Helin er stadig ikke meget mere end en lidende skønjomfru som Cecilia, men til gengæld er Stellan Skarsgård rigtig god som Arns politisk begavede onkel. Og Jakob Cedergren er virkelig godt valgt som den hovne marsk, Ebbe Sunesen, der leder den danske hær, som støtter sverkerkongen mod Arns folkunger. Han er i øvrigt en historisk person - og det er sjovt at se en film, hvor danskerne er på de ondes side med suspekte rød-sorte ulvebannere og alt muligt.
"Riget ved vejens ende" kunne godt været speedet lidt op sine steder, men det er absolut en glimrende ridderfilm. Klart bedre end etteren.
"Riget ved vejens ende" er som den første film en flot produktion i storfilmsstil, hvor især visualiseringen af den svenske middelalder imponerer. Den er godt nok filmisk i stilen, men virker også temmelig realistisk - fx i det afsluttende slag ved Lena, hvor det tunge kavaleri rider på islandske heste.
Slaget ved Lena er ét af de absolutte højdepunkter i en film, der heldigvis bliver afviklet noget strammere end sin forgænger. Efter min mening stræber instruktør Peter Flinth stadig efter alt for meget patos i sin skildring af Arn og Cecilias kærlighed, men generelt skrider handlingen hurtigere og mere målrettet frem i toeren, godt hjulpet af, at konflikterne er på plads fra start.
Joakim Nätterqvist er også klart bedre som den mere modne udgave af Arn - en arret kriger, der slet ikke har lyst til mere krig. Sofia Helin er stadig ikke meget mere end en lidende skønjomfru som Cecilia, men til gengæld er Stellan Skarsgård rigtig god som Arns politisk begavede onkel. Og Jakob Cedergren er virkelig godt valgt som den hovne marsk, Ebbe Sunesen, der leder den danske hær, som støtter sverkerkongen mod Arns folkunger. Han er i øvrigt en historisk person - og det er sjovt at se en film, hvor danskerne er på de ondes side med suspekte rød-sorte ulvebannere og alt muligt.
"Riget ved vejens ende" kunne godt været speedet lidt op sine steder, men det er absolut en glimrende ridderfilm. Klart bedre end etteren.
16/09-2008
