Ukraintensitet
5.0
”Import/Export” er en ubehagelig film. En stærk oplevelse. Men en meningsfyldt, rå, hudløs og ærlig film. Kuldegysende ærlig. Lange, nøgterne takes. Amatørskuespillere der går helt ud til grænsen og til tider over den.
Ulrich Seidl præsenterer et koldt, mørkt verdensbillede i sin film om to skæbner, der krydser landegrænser og personlige grænser. Landene er Ukraine og Østrig. Den unge ukrainske sygeplejerske Olga (Ekateryna Rak) må om natten ydmyge sig selv for tyskere på et webcam for at kunne forsørge sit spædbarn. Hun kommer til Østrig som au pair, men hun bliver smidt ud. Sikkerhedsvagten Pauli (Paul Hoffman) mister kæreste, sin selvrespekt og job, og han må tage med sin ubehagelige og utro stedfar rundt i østeuropa og montere spilleautomater for at tilbagebetale sin gæld.
Olga er filmens menneskelige omdrejningspunkt. Hun er omgivet af jalousi, magtmisbrug, had, følelseskolde mennesker. Men filmen overdriver ikke hendes situation. Seidl undgår klicheen (om end en forholdsvis virkelig kliche) om den evigt lidende fattige østeuropæiske kvinde, som det rige samfund piner. Olga er stærkere end som så. Hun har mærket livet. Og hun har lært at håndtere livets største pinsler og absurditeter. Hun repræsenterer et håb, en smule varme i en meget kold verden.
Men Seidl overser skam ikke pinslerne. Også i Pauls historie er fokus på de marginaliserede og dybest set svage menneskers sadistiske lyst til magtmisbrug. Det er en brutal film. Der lægges ingen fingre imellem. Men der er samtidig en skønhed i det fordærvede. I billederne af senile, halvgale mennesker på et hospital. I billederne af sigøjnerghettoerne i Ukraine.
Seidl skildrer et helvede på jorden. Snedækkede landskaber. Affald og beton. Tomhed og kulde. Og mennesker.
Ulrich Seidl præsenterer et koldt, mørkt verdensbillede i sin film om to skæbner, der krydser landegrænser og personlige grænser. Landene er Ukraine og Østrig. Den unge ukrainske sygeplejerske Olga (Ekateryna Rak) må om natten ydmyge sig selv for tyskere på et webcam for at kunne forsørge sit spædbarn. Hun kommer til Østrig som au pair, men hun bliver smidt ud. Sikkerhedsvagten Pauli (Paul Hoffman) mister kæreste, sin selvrespekt og job, og han må tage med sin ubehagelige og utro stedfar rundt i østeuropa og montere spilleautomater for at tilbagebetale sin gæld.
Olga er filmens menneskelige omdrejningspunkt. Hun er omgivet af jalousi, magtmisbrug, had, følelseskolde mennesker. Men filmen overdriver ikke hendes situation. Seidl undgår klicheen (om end en forholdsvis virkelig kliche) om den evigt lidende fattige østeuropæiske kvinde, som det rige samfund piner. Olga er stærkere end som så. Hun har mærket livet. Og hun har lært at håndtere livets største pinsler og absurditeter. Hun repræsenterer et håb, en smule varme i en meget kold verden.
Men Seidl overser skam ikke pinslerne. Også i Pauls historie er fokus på de marginaliserede og dybest set svage menneskers sadistiske lyst til magtmisbrug. Det er en brutal film. Der lægges ingen fingre imellem. Men der er samtidig en skønhed i det fordærvede. I billederne af senile, halvgale mennesker på et hospital. I billederne af sigøjnerghettoerne i Ukraine.
Seidl skildrer et helvede på jorden. Snedækkede landskaber. Affald og beton. Tomhed og kulde. Og mennesker.
21/09-2008
