Fucking Hell

4.0
To britiske lejemordere bliver efter et hit sendt til Brugge i Belgien af deres chef. Her holder de lav profil i den berømte middelalderby - hvilket den kulturelt interesserede ældre morder har det fint med, mens hans yngre kollega er ved at gå til af kedsomhed. Han møder dog en pige, som gør byen noget mere spændende - og samtidig bliver det stille og roligt afsløret, hvorfor de to er blevet sendt til lige præcis "Fucking Bruges!".

"In Bruges" er en thrillerkomedie i Tarantino-traditionen, men med et klart mere europæisk touch. Som hos Tarantino og hans andre efterlignere er det de skæve personer og ironiske replikker, der bærer meget af historien - men "In Bruges" viser sig at have en overraskende melankolsk-tragisk dybde, man ikke finder hos Tarantino (i hvert fald ikke på overfladen).

Det gør dog også filmen til en mærkelig størrelse, for det er ikke uden problemer at lave seriøst drama, når en stor del af karaktererne er karikeret ud i det tegneserie-agtige, og filmen endda også bryder sin egen fiktion med indforstået smarte replikker. Jeg synes i hvert fald ikke, at balancen mellem den skæve humor og historiens seriøse moralske dilemmaer er helt god. Selv om filmen er særdeles morsom flere steder og bliver virkelig medrivende til sidst.

Trods stilforvirringen er der altså rigtig mange gode ting i "In Bruges", hvor forfatter-instruktør Martin McDonagh især mod slutningen viser et stort talent for dramatisk timing. Det her er engelsk-irske McDonaghs første spillefilm, men han har en solid baggrund som dramatiker og vandt også en Oscar for bedste kortfilm for et par år siden.

Hovedrollen i McDonaghs Oscar-kortfilm blev spillet af Brendan Gleeson, som er virkelig god som den ældre lejemorder i "In Bruges". Gleeson skaber uden større armbevægelser et flot portræt af en nobel skurk, som især bliver matchet af Ralph Fiennes som lejemordernes chef. Det er rigtig fedt at se Fiennes som psycho, men til gengæld falder Colin Farrell igennem som den unge lejemorder. Han forsøger virkelig at levere en gang method acting med flakkende øjne og nervøse hænder, men jeg synes, hans spil er alt for forceret. Så er der langt mere stil over Jordan Prentice, der har en fantastisk birolle som racistisk dværg.

"In Bruges" er på mange måder for fortænkt for min smag - men det er altså en ret fed film alligevel, ikke mindst fordi den viser sig at have en del mere at byde på end de fleste andre ironisk-seje krimikomedier.
In Bruges