Aggressivt plat
2.0
Claus Deleurans tegneserie fra 1977 var herlig, men var også virkelig et barn af sin tid. Derfor har Rasmus Heisterberg og Nikolaj Arcel gjort det rigtige, da de skrev den om til film: De har bevaret størstedelen af historiens skelet og mange af de skæve påfund, men har samtidig forsøgt at opdatere satiren til nutiden. Som film handler "Rejsen til Saturn" dermed stadig om en flok danske døgenigte, der drager ud for at kolonisere Saturn, men opdager, at saturnboerne ikke er med på den plan. De satiriske spark til Den Kolde Krigs højrefløj er bare erstattet af spark til især den danske udlændingepolitik.
Det er absolut i Deleurans ånd. Men jeg synes bare ikke, det virker i den færdige film. Det kan have noget at gøre med, at Deleurans kaoshistorie er svær at arbejde med, fordi det på filmlærredet bliver meget tydeligt, hvor usammenhængende fortællingen faktisk er. Det har helt sikkert noget at gøre med, at "Rejsen til Saturn" ikke har samme komiske timing som "Terkel i knibe" (som størstedelen af holdet fra A. Film også var med til at lave). Eller måske er jeg bare blevet for gammel og sur til venstreorienteret satire. Men jeg har altid syntes, at Claus Deleurans bredsider mod enhver form for autoritet var båret af en underfundig crazy-humor. Det har denne film ikke - den er nærmere aggressivt plat. Selv om Reserve-Jesus og flere andre trods alt er med. Filmens humor er klodset og grov - fx er dens parodi på Anders Fogh alt for hysterisk og derfor tandløs. Og det er altså en underlig oplevelse, for Deleuran holdt sig jo bestemt ikke tilbage med at tage pis på folk - han formåede bare at gøre det elegant og groft på samme tid.
Produktionen er ellers nydelig af en dansk animationsfilm at være. Animationerne fungerer generelt glimrende, og ét af filmens højdepunkter er faktisk den tydelige reference til "Mars Attacks!" i animationen af saturnboerne. Der er også et væld af kendte danskere, der har lagt stemmer til. Den klart bedste af dem tilhører Frank Hvam, der er forrygende som den inkompetente regelrytter, der leder ekspeditionen. Resten af stemmerne er mere i o.k.-kategorien, selv om der er fine detaljer i, at Casper Christensen og Iben Hjejle spiller eks-kærester, og Klaus Bondam lægger stemme til den charmerende, men luskede forretningsmand, der finansierer rumrejsen.
Summa summarum fra mig er altså, at "Rejsen til Saturn" trods mange gode intentioner ikke morede mig ret meget. Og det er sgu et problem for en satirisk komedie. Men der var faktisk mange andre i salen, som lo højlydt mange gange - så i virkeligheden vil jeg anbefale alle gamle Deleuran-fans at se filmen og bedømme selv.

24/09-2008