I sne og slud - skal posten ud!
2.0
Otte år efter kæmpesuccesen som instruktør på "Danser med ulve", vender skuespilleren Kevin Costner tilbage til instruktørstolen med "The Postman". Men denne gang sidder Kevin Costner for mageligt. "The Postman" er ikke noget at skrive hjem om!
Fra filmens første billede, sætter Kevin Costner tonen an til endnu et episk værk, der kunne ligne en "Danser med flere ulve", men det er et drama anno 2013.
Adresse ukendt
Manden uden navn (Kevin Costner) går på må og få rundt på golde og forurenede vidder. Fremtidens krig har lagt alt øde og sygdomsbefængt. I de små krigshærgede bysamfund tjener Kevin Costner til dagen og vejen, ved at fremføre uddrag af Shakespeare-stykker. De kendte teaterreplikker spreder optimisme blandt byboerne, men det gode bliver hurtigt slået ned af den onde General Bethlehem (Will Patton) og hans Holnistiske hær. De er en flok voldsnomader, anført af en leder, der kan sin krigshistorie. Meget mod Kevin Costners vilje, bliver han hvervet af ondskabens hær.
Hurtig finder Bethlehem ud af at Kevin Costner er svær at danse med, og han gør alt for at gøre Costners liv til et levende helvede. Kevin Costner flygter, og på et af sine skjulesteder finder han en gammel amerikansk postuniform. Forklædt som postmand Per, lyver Kevin Costner sig ind i et lille bysamfund. Hans løgne om en lys fremtid, bliver til hans overraskelse modtaget som var han Messias selv. Og da kvinderne bliver varme i postsækken, kører Kevin Costner med på sin egen postrute.
Costner påtager sig ansvaret for at genopføre kommunikationslinjerne mellem de små primitive samfund. Han spreder håb, myten om ham vokser, og som fremtidens helt må han selvfølgelig også tage kampen op med den altdræbende Bethlehem...
Kompostmand
"The Postman" viser med sine store, flotte billeder og tre timers varighed, en volume som i "Danser med ulve". Det er en traditionel historie, i bedste John Ford-stil, og med en Kevin Costner, der kopierer filmhistoriens hedengangne helte. Det er derfor en amerikansk film - i ordets værste forstand! Helten er så meget helt, at hver gang man ser hans heltegerninger, skal det gøres i slowmotion. Skurken er så skarpskåren at det gør ondt; han citerer latin, som var han Cæsar, han gebærder sig som Hitler, men heldigvis kan han ikke få den op at stå, når der skal voldtages. Og filmens amerikanske moralisering er simpelthen grinagtig! Filmens første halvdel med Kevin Costner som enspænder og hans flugt fra Bethlehem, lægger ellers ud med at være flot og fængende. Mens den anden halvdel, om Jesus som postmand, bliver flad og forfærdelig. Når man kommer ud af bifmørket kan man passe en størrelse 15 i sko! Post fiaskoer som fremtidsfilmen "Waterworld" ('95) og golf-filmen "Tin Cup" ('96) er Kevin Postner virkelig på vej ud i filmhistoriens glemsel med dette stykke tykke sci-fi drama.
Fra filmens første billede, sætter Kevin Costner tonen an til endnu et episk værk, der kunne ligne en "Danser med flere ulve", men det er et drama anno 2013.
Adresse ukendt
Manden uden navn (Kevin Costner) går på må og få rundt på golde og forurenede vidder. Fremtidens krig har lagt alt øde og sygdomsbefængt. I de små krigshærgede bysamfund tjener Kevin Costner til dagen og vejen, ved at fremføre uddrag af Shakespeare-stykker. De kendte teaterreplikker spreder optimisme blandt byboerne, men det gode bliver hurtigt slået ned af den onde General Bethlehem (Will Patton) og hans Holnistiske hær. De er en flok voldsnomader, anført af en leder, der kan sin krigshistorie. Meget mod Kevin Costners vilje, bliver han hvervet af ondskabens hær.
Hurtig finder Bethlehem ud af at Kevin Costner er svær at danse med, og han gør alt for at gøre Costners liv til et levende helvede. Kevin Costner flygter, og på et af sine skjulesteder finder han en gammel amerikansk postuniform. Forklædt som postmand Per, lyver Kevin Costner sig ind i et lille bysamfund. Hans løgne om en lys fremtid, bliver til hans overraskelse modtaget som var han Messias selv. Og da kvinderne bliver varme i postsækken, kører Kevin Costner med på sin egen postrute.
Costner påtager sig ansvaret for at genopføre kommunikationslinjerne mellem de små primitive samfund. Han spreder håb, myten om ham vokser, og som fremtidens helt må han selvfølgelig også tage kampen op med den altdræbende Bethlehem...
Kompostmand
"The Postman" viser med sine store, flotte billeder og tre timers varighed, en volume som i "Danser med ulve". Det er en traditionel historie, i bedste John Ford-stil, og med en Kevin Costner, der kopierer filmhistoriens hedengangne helte. Det er derfor en amerikansk film - i ordets værste forstand! Helten er så meget helt, at hver gang man ser hans heltegerninger, skal det gøres i slowmotion. Skurken er så skarpskåren at det gør ondt; han citerer latin, som var han Cæsar, han gebærder sig som Hitler, men heldigvis kan han ikke få den op at stå, når der skal voldtages. Og filmens amerikanske moralisering er simpelthen grinagtig! Filmens første halvdel med Kevin Costner som enspænder og hans flugt fra Bethlehem, lægger ellers ud med at være flot og fængende. Mens den anden halvdel, om Jesus som postmand, bliver flad og forfærdelig. Når man kommer ud af bifmørket kan man passe en størrelse 15 i sko! Post fiaskoer som fremtidsfilmen "Waterworld" ('95) og golf-filmen "Tin Cup" ('96) er Kevin Postner virkelig på vej ud i filmhistoriens glemsel med dette stykke tykke sci-fi drama.
19/11-2018
