Når selvironi er altafgørende...

Markedet bliver pumpet med så mange tegneseriefilmatiseringer at risikoen for at filmen falder igennem og ikke gør indtryk er stødt stigende. Fortsættelsen af Hulk, med Edward Norton, er et godt eksempel.

Så enten skal man som Christopher Nolan revurderer konceptet og glemme ALT om at tegneserier er appellerende for børn. Så kan man ramme det krævende voksenpublikum med dystre toner og sofistikeret substans.

Eller også skal man som Iron Man køre selvironien og genrebevidstheden op i højeste gear. Det er godt og glædeligt at se hvor lækkert og humoristisk de arbejder med clicheerne og dens uforpligtende leg - samtidig med at filmen fortæller en ganske velfungerende historie. Det gør ikke Iron Man til et mesterværk - men den hæver sig langt over standarden, er langt fra selvhøjtidelig, og burde ikke misses.

Se også min filmblog: http://sekundet.blogspot.com/