Et spørgsmål om ære
5.0
Personlig ære hos forskellige mennesker og deres indbyrdes uforenelighed udgør det handlingsmæssige brændstof i denne - dialogmæssigt meget originale - dramakomedie.
Derudover er der tale om en betagende blanding af surt opstød og kærlighedserklæring til den middelalderlige flamske købmandsstad Brugge (Brügge) i det nordlige Belgien. Det gode belgiske øl ryger indebords sammen med ecstacy og kokain mellem de pittoreske gamle huse og kanaler. Det sætter folks tunger på gled, så der falder mange harske men yderst underholdende kommentarer undervejs.
Det giver en herlig kontrast til filmens grundlæggende afdæmpede stil (med dertil hørende klassiske kammermusik) og diskrete formidling af Brugges kulturhistoriske perler, som på en gang gør filmen uhyre smuk og uhyre underholdende. Man sidder virkelig med fornemmelsen af at overvære et sjældent set solidt gennemarbejdet filmværk.
Figurerne er grundlæggende utroværdige/usandsynlige, men i dette tilfælde hæver filmens poesi og velskrevne dialog sig over behovet for en sandsynlig handling. Moralsk lykkes filmen nemlig ganske godt, uden at det på noget tidspunkt bliver dumt. Folk giver ikke køb på deres ære, men de kan tilgive hinanden, hvis grunden er god nok.
Man kan ikke undgå at betages af f.eks. den fedladne, stædige og ærekære belgiske museumsreceptionist, der hverken accepterer 4,90€ fra den ene af vore to hovedpersoner, når billetten koster 5€, eller senere lader sig bestikke af overskurken (Ralph Fiennes [rayf 'fajnes] i en sjælden set skurkerolle som pedantisk psykopat), der tilbyder ham 100€ for at lukke ham ind i klokketårnet uden for åbningstiden.
Klart en af årets bedste underholdningsfilm. Velkomponeret og satirisk.
Derudover er der tale om en betagende blanding af surt opstød og kærlighedserklæring til den middelalderlige flamske købmandsstad Brugge (Brügge) i det nordlige Belgien. Det gode belgiske øl ryger indebords sammen med ecstacy og kokain mellem de pittoreske gamle huse og kanaler. Det sætter folks tunger på gled, så der falder mange harske men yderst underholdende kommentarer undervejs.
Det giver en herlig kontrast til filmens grundlæggende afdæmpede stil (med dertil hørende klassiske kammermusik) og diskrete formidling af Brugges kulturhistoriske perler, som på en gang gør filmen uhyre smuk og uhyre underholdende. Man sidder virkelig med fornemmelsen af at overvære et sjældent set solidt gennemarbejdet filmværk.
Figurerne er grundlæggende utroværdige/usandsynlige, men i dette tilfælde hæver filmens poesi og velskrevne dialog sig over behovet for en sandsynlig handling. Moralsk lykkes filmen nemlig ganske godt, uden at det på noget tidspunkt bliver dumt. Folk giver ikke køb på deres ære, men de kan tilgive hinanden, hvis grunden er god nok.
Man kan ikke undgå at betages af f.eks. den fedladne, stædige og ærekære belgiske museumsreceptionist, der hverken accepterer 4,90€ fra den ene af vore to hovedpersoner, når billetten koster 5€, eller senere lader sig bestikke af overskurken (Ralph Fiennes [rayf 'fajnes] i en sjælden set skurkerolle som pedantisk psykopat), der tilbyder ham 100€ for at lukke ham ind i klokketårnet uden for åbningstiden.
Klart en af årets bedste underholdningsfilm. Velkomponeret og satirisk.
03/10-2008