They try to make me go to rehab, but I said no no no!

3.0
Endnu en superhelte film? Tja hvorfor ikke. Der er dog ikke en tegneserie bag Hancock, og den er derfor bygget frit på en ”original” ide, selvom der så sandelig ikke er meget originalitet i filmen. Instruktøren hedder Peter Berg. Hovedrolleindehaveren er superstjernen Will Smith. Umiddelbart lyder det som en fin cocktail. Det er det til dels også, men der er nu flere ting som er gået galt.

En alkoholiseret superhelt? Hvorfor ikke. Ideen er vældig skæg. Derfor fungerer filmen også helt fint den første halvdel, hvor befolkningen ikke bryder sig om Hancock, og han bryder sig heller ikke om dem. Det giver flere skægge indslag, og et par underholdende episoder. Når anden halvdel indtræffer, så begynder filmen at være politisk korrekt. Man får nærmest Hancock på afvænning, så han kan blive den helt befolkningen har brug for. Bemærk i øvrigt, at man på intet tidspunkt ser ham drikke (så vidt jeg kunne se) – han render bare rundt med en flaske i hånden og spiller fuld. Men altså, hvis man er til en glatpoleret og skematisk superhelte film med de rigtige meninger, så leveren den da varen.

Peter Berg fejler selvfølgelig ikke helt, selvom han ikke er nogen storinstruktør. Han har fint styr på actionsekvenserne, som er larmende, store og energiske. Effekterne er også i top, og den karismatiske Smith gør det okay. Så alt i alt en okay film, men kunne have været lidt bedre. Filmen blev en kæmpe økonomisk succes.
Hancock