Sort legestue
3.0
”Burn After Reading” er en omgang Coen light efter den tungere, mørkere, dybere ”No Country for Old Men”. Det vil være en underdrivelse at kalde den bizar. Vi er ovre i noget slapstick blandet med lidt satire. Det er Coen på slap line. De riffer derudaf med skuespillerne som instrumenter.
John Malkovich spiller en selvvigtig CIA-agent, der eksploderer af vrede, da han bliver fyret. Frances McDormand spiller en pige, der arbejder på et fitness-center, der vil have en plasticoperation for alt i verden. George Clooney spiller en sexgal, der knepper udenom med alt med puls. Inklusiv McDormands karakter og Malkovichs kolde bitch af en britisk kone, spillet af Tilda Swinton. Og så er der Brad Pitt som McDormands snotdumme kollega, der en dag finder en disk med Malkovichs memoirs. Memoirs fyldt med ligegyldige noter. Men fitness-arbejderne tror naturligvis, at der er tale om store, dybe CIA-hemmeligheder, og McDormands selvhjælpshjernevaskede fitness-pige skal have en ny krop, så det er tid til blackmail.
Skuespillerne har helt sikkert haft det sjovt. Måske lidt for sjovt. Mange jokes lugter af indforstået humor. Tonen i filmen er skæv. Det er en stort gryde af sort komik. Men der er aldrig rigtig noget på spil. Og nogle karakterer er lidt for skæve. På kanten af det fuldkommen absurde som i ”Lebowski” og det tragiske som i nogle øjeblikke i ”No Country”. Den finder ikke helt balancen. Overgangen fra sjove dildostole til brutale drab er fyldt med bump.
Filmen mangler et anker. En deadpan hovedperson til at stille absurditeterne i relief. Vi har en masse sjove karikaturer og masser af spas, men det er langt fra Coen-brødrene fra deres bedste side.
John Malkovich spiller en selvvigtig CIA-agent, der eksploderer af vrede, da han bliver fyret. Frances McDormand spiller en pige, der arbejder på et fitness-center, der vil have en plasticoperation for alt i verden. George Clooney spiller en sexgal, der knepper udenom med alt med puls. Inklusiv McDormands karakter og Malkovichs kolde bitch af en britisk kone, spillet af Tilda Swinton. Og så er der Brad Pitt som McDormands snotdumme kollega, der en dag finder en disk med Malkovichs memoirs. Memoirs fyldt med ligegyldige noter. Men fitness-arbejderne tror naturligvis, at der er tale om store, dybe CIA-hemmeligheder, og McDormands selvhjælpshjernevaskede fitness-pige skal have en ny krop, så det er tid til blackmail.
Skuespillerne har helt sikkert haft det sjovt. Måske lidt for sjovt. Mange jokes lugter af indforstået humor. Tonen i filmen er skæv. Det er en stort gryde af sort komik. Men der er aldrig rigtig noget på spil. Og nogle karakterer er lidt for skæve. På kanten af det fuldkommen absurde som i ”Lebowski” og det tragiske som i nogle øjeblikke i ”No Country”. Den finder ikke helt balancen. Overgangen fra sjove dildostole til brutale drab er fyldt med bump.
Filmen mangler et anker. En deadpan hovedperson til at stille absurditeterne i relief. Vi har en masse sjove karikaturer og masser af spas, men det er langt fra Coen-brødrene fra deres bedste side.
14/10-2008
