Skyder vildt i alle retninger
4.0
Momentvis utroligt morsom satire om et Hollywood-filmhold, der er i gang med at indspille en Vietnam-film om en deling heltemodige soldater. Instruktøren er dog ikke tilfreds med sine stjerners indsats, så han får dem dumpet ude i junglen for at gøre optagelserne mere naturtro. Desværre tror ejerne af den lokale heroinfabrik, at der er tale om rigtige soldater, og derfra går alt galt.
Ben Stiller er medforfatter, har instrueret og spiller selv én af hovedrollerne - og det er da også tydeligt, at det er en Stiller-film. "Tropic Thunder" skyder vildt i alle retninger med sin humor, hvilket gør filmen temmelig ujævn - og i de værste øjeblikke lander den i den der patetiske feelgood-humor, der er typisk for Stiller, og som ikke siger mig ret meget. Men i de bedste øjeblikke - og der er heldigvis mange - er det her en hylende plat-morsom selvparodi på krukkede, psykisk ustabile filmstjerner og grådige Hollywood-bagmænd.
Allerbedst er Robert Downey Jr., der er forrygende som den fem-dobbelte Oscar-vinder, der er så meget method actor, at han har fået ændret sin pigmentering til rollen som delingens sorte sergent. "I don't read the script, 'script reads me!" Men "Tropic Thunder" har også en mindeværdig birolle til Tom Cruise, der stærkt maskeret fyrer den af som en turbo-alfahan af en filmselskabsboss. Han er i virkeligheden mest morsom, fordi man ved, det er Tom Cruise inde bag makeuppen ... men altså, sjovt er det sgu.
Nick Nolte er også fin som Vietnam-veteranen, hvis historie de filmatiserer, og som klart er en parodi på den typiske Nick Nolte-rolle. Men til gengæld er hverken Ben Stiller eller Jack Black helt så morsomme som de andre store stjerner. Jeg synes især, at instruktøren Stiller burde have været modig nok til at tage sig selv ud af filmen og sætte en virkelig actionstjerne ind i sin rolle - det ville have gjort parodien langt skarpere.
Alligevel er der altså mange herlige ideer i filmen - også når den går i ren spoof-mode og gør grin med Hollywoods tankegang med film som "Scorcher VI: Global Meltdown", "The Fatties Fart 2" og "Simple Jack". Ligesom der er en dejligt fjollet gennemgående joke om sodavanden Alpa Chino's Booty Sweat.
"Tropic Thunder" er en komisk rodebunke, der virkelig svinger i kvalitet. Men for søren, hvor morede jeg mig også undervejs.

20/10-2008