Kryb i skjul
3.0
Sommerens horder af insekter indtager i år de mørke biografsale. Så hvis du har set "Starship Troopers" og har mod på lidt mere spyt, slim og splat, så tag en tur i New Yorks undergrund, og se på genteknologiens fagre nye væsener i "Mimic"!
I de gode gamle dage havde gale videnskabsmænd langt hvidt hår strittende ud til alle sider og et aldeles vanvittigt udtryk i øjnene, når de pustede liv i deres hjemmelavede monstre - bare for at se om det kunne lade sig gøre. I dag ligner sådan en videnskabsmand en smuk kvinde ved navn Mira Sorvino - og prøver kun at rette Guds skaberværk lidt til med det ædle formål at redde en hel generation af børn.
Kvas kakerlakkerne
For da en dødsensfarlig epidemi truer med at gøre New York barnløs, mens lægevidenskaben hjælpeløst må se til, får insektforskeren Susan Tyler en god idé: Eftersom det er byens kakerlakker, der bringer smitten rundt, kan sygdommen stoppes med en genmanipuleret kakerlak-dræber-mutant - som selv er en slags kakerlak, men altså udrydder sine artsfæller. Og Gud ske tak og lov kan denne nye art ikke formere sig og kun overleve ganske kort tid, så der er fred og ingen fare... (Eiffel-tårn sælges - ring 33 25 25 40.)
Susan får stoppet epidemien, til stor lykke naturligvis. Men som kun de færreste ikke har gættet, vokser træerne ikke ind i himlen. Det gør til gengæld kakerlak-mutanterne nede i undergrunden. Vokser, altså. Og inden længe må Susan kravle ned i pløret til dem og forsøge at vride halsen om på sine egne små, søde skabninger. Ikke just nogen skovtur.
Vinder på point
Der er ca. hundrede film, som det umiddelbart falder mig ind at sammenligne "Mimic" med. Jeg nævner ingen titler, men kom selv i tanker om film, hvor en lille tapper gruppe kastes ud i en ulige kamp mod slimede uhyrer for at redde menneskeheden - det er dem, jeg tænker på. "Mimic" er ikke tabt bag nogen vogn i dette selskab: Jeg gyser over danske Dan Laustsens mørke, dystre fotografering af rør, vand og kloaker. Jeg røres af de gispende børn, for hvis skyld helvede bryder løs under gaderne. Jeg nyder at se sexede Sorvino indsmurt i mudder, afløbsvand og insektsekret, og ikke mindst jubler jeg over at se ægte papmaché-monstre i stedet for latterlige og utroværdige computeranimationer.
"Mimic" er et godt gammelt b-filmgys på genteknologiens nye kolber, og husk så i øvrigt på Scope's sommerråd til splatterfans: Insekter skal opleves i biografen, ikke i baghaven.
I de gode gamle dage havde gale videnskabsmænd langt hvidt hår strittende ud til alle sider og et aldeles vanvittigt udtryk i øjnene, når de pustede liv i deres hjemmelavede monstre - bare for at se om det kunne lade sig gøre. I dag ligner sådan en videnskabsmand en smuk kvinde ved navn Mira Sorvino - og prøver kun at rette Guds skaberværk lidt til med det ædle formål at redde en hel generation af børn.
Kvas kakerlakkerne
For da en dødsensfarlig epidemi truer med at gøre New York barnløs, mens lægevidenskaben hjælpeløst må se til, får insektforskeren Susan Tyler en god idé: Eftersom det er byens kakerlakker, der bringer smitten rundt, kan sygdommen stoppes med en genmanipuleret kakerlak-dræber-mutant - som selv er en slags kakerlak, men altså udrydder sine artsfæller. Og Gud ske tak og lov kan denne nye art ikke formere sig og kun overleve ganske kort tid, så der er fred og ingen fare... (Eiffel-tårn sælges - ring 33 25 25 40.)
Susan får stoppet epidemien, til stor lykke naturligvis. Men som kun de færreste ikke har gættet, vokser træerne ikke ind i himlen. Det gør til gengæld kakerlak-mutanterne nede i undergrunden. Vokser, altså. Og inden længe må Susan kravle ned i pløret til dem og forsøge at vride halsen om på sine egne små, søde skabninger. Ikke just nogen skovtur.
Vinder på point
Der er ca. hundrede film, som det umiddelbart falder mig ind at sammenligne "Mimic" med. Jeg nævner ingen titler, men kom selv i tanker om film, hvor en lille tapper gruppe kastes ud i en ulige kamp mod slimede uhyrer for at redde menneskeheden - det er dem, jeg tænker på. "Mimic" er ikke tabt bag nogen vogn i dette selskab: Jeg gyser over danske Dan Laustsens mørke, dystre fotografering af rør, vand og kloaker. Jeg røres af de gispende børn, for hvis skyld helvede bryder løs under gaderne. Jeg nyder at se sexede Sorvino indsmurt i mudder, afløbsvand og insektsekret, og ikke mindst jubler jeg over at se ægte papmaché-monstre i stedet for latterlige og utroværdige computeranimationer.
"Mimic" er et godt gammelt b-filmgys på genteknologiens nye kolber, og husk så i øvrigt på Scope's sommerråd til splatterfans: Insekter skal opleves i biografen, ikke i baghaven.
19/11-2018
