Get the Bug Out of Here
5.0
Tag på vildt og voldsomt eventyr med Paul Verhoevens "Starship Troopers"
Fremtiden: Jorden er i krig med en fremmed race. Ikke tohovede grønne monstre. Ikke hyperintelligente stålcomputere. Ikke mystiske energifelter. Nej, fjenden er en race af gigantiske insekter - de såkaldte bugs.
Midt i denne krig finder vi tre unge studenter. Vor Helt Johnny Rico (Casper Van Dien), der indrullerer i marinekorpset for at imponere sin kæreste Carmen Ibanez (Denise Richards). Hendes store drøm er at blive rumskibspilot, så hun dropper Johnny til fordel for træning med gigantiske stjernekrydsere. I marinekorpset sammen med Johnny er Dizzy Flores (Dina Meyer), der siden gymnasiet har været vildt forelsket i ham.
Efter endt træning sendes de unge soldater, sammen med tusinder af andre, ud i rummet til insekternes hjemplanet, hvor de for alvor skal rydde op. Det er nu ikke helt så nemt, for de mange bugs er nogle genstridige sataner og en hel del sværere at få bugt med end edderkoppen på badeværelset. Det er ikke nok at trampe på dem, her skal automatvåben og andet svært artilleri til.
Opdatering af collegefilm
Det er præmissen for den skrupskøre hollænder Paul Verhoevens nye science-fiction-epos "Starship Troopers". Han har tidligere begået sig i science-fiction-genren f.eks. med "Robocop" (1987) og "Total Recall" (1990), og han har en formidabel sans for at blande det voldelige, det monstrøse og kitchede til en sært fascinerende og underholdende gryderet. "Starship Troopers" er ingen undtagelse.
På sin vis er filmen en opdatering af firsernes amerikanske collegefilm, hvor vi følger en lille klike og deres kvaler på godt og ondt, når skolen er slut, og de sendes ud i verden. At denne verden i det her tilfælde er et småfascistoidt og krigsliderligt samfund i blodig krig med computeranimerede bugs, er en anden sag. Det vigtigste er, at filmen holder tungen lige i munden og ikke forfalder til fuldstændig kitchet anarki. Verhoeven tror på sine personer, og han tror på sin historie, men han gør det med et drilsk glimt i øjet, og en lyd og billedside, der virkelig rusker op i tilskueren.
For "Starship Troopers" er ektremt voldelig. Safterne flyder som altid i en Verhoeven film udover det brede lærred, når Johnny og de andre marinesoldater pløkker bugs i stride strømme. De mange speciel effects er noget af det bedste og mest overbevisende, som endnu er sendt ud af Hollywoods drømmefabrik. Tusindvis af hurtigløbende bugs, kæmpe store larver og enorme stjernekrydsere befolker lærredet, og radierer en stadig følelse af nærvær ud i biografsalen.
En forførende kultklassiker
Mange - piger især - vil nok stå af overfor denne lettere pupertære hybrid mellem ultravold og ungdomsfilm. Dem om det. For "Starship Troopers" er en film for drengerøve med den audiovisuelle sans skruet helt op og de fine moralske fornemmelser og forargelsens retlinede kvalmemonster lagt på hylden.
Det er vildt og voldsomt. Et frådende kvantespring udi filmfantasiens yderste rum med børnelokkeren Verhoeven som den gale videnskabsmand ved roret. Spring på og lad dig forføre. "Starship Troopers" har alt, hvad der skal til for at blive en kultklassiker.

19/11-2018