En verden for sig selv

3.0
En usædvanlig New Zealandsk film om, hvad der sker når fantasien bliver alt for virkelig

"Engel min engel" fortæller, baseret på virkelige begivenheder, historien om Pauline og Juliet, hvis fantastiske venskab får fatale konsekvenser. Filmen er instrueret af Peter Jackson, der ellers er bedst kendt som manden bag horribelt forrygende splatter-komedier som "Bad Taste" og "Brain Dead".

Historien starter, da den britiske overklassepige Juliet sammen med sine forældre flytter til Christchurch, en lille by i New Zealand, begynder hendes venskab med klassekammeraten Pauline. Hvor Juliet er velformuleret, kunstinteresseret og dominerende, er den mutte og indadvendte Pauline hendes diamentrale modsætning. Men netop derfor supplerer de hinanden godt, og de deler en passion for fantasiens verden.

Sammen skaber de et fiktivt univers, et paradis, hvor de kan flygte hen, væk fra den grå virkelighed. Disse fantasibilleder er eminent realiseret; for én gangs skyld kommer den computergenererede grafik og animation til sin ret. Sekvenserne fungerer i en kunstnerisk sammenhæng og bliver ikke til teknisk lir for opvisningens skyld.

Efterhånden bliver forældrene nervøse for, at pigernes tætte venskab skal få karakter af et lesbisk forhold, hvorfor deres kontakt med hinanden skal begrænses og kontrolleres. Det resulterer dog kun i et endnu stærkere bånd mellem dem, samtidig med at fantasifostrene langsomt synes at æde sig ind på pigernes virkelighedsopfattelse.

Det visuelle overdrev
Peter Jackson har et udtalt talent for at visualisere det groteske. Selv om billederne i "Engel min engel" er betydeligt mere polerede end i Jacksons tidligere film (- hvilket de fleste nok vil prise sig lykkelige for), ligger der tydeligvis den samme anarkistiske galskab bag fantasisekvenserne.

Filmens styrke ligger netop i viljen til at inddrage det legende, barnlige og fantastiske i et ellers meget dystert stof. For galt ender det for Pauline og Juliet, der, i et desperat forsøg på at kunne blive sammen, må skilles definitivt. Filmens problem er imidlertid, at den også i sin virkelighedsskildring har en tendens til at karikere sine personer, specielt Juliet. Her mangler Jackson evnen til at nedtone sin energi til fordel for troværdigheden.

Omend tragedien mangler dybde i persontegningen, er "Engel min engel" ikke desto mindre en flot film i kraft af sin stærke og ukonventionelle visualitet. Dens balancegang mellem en gylden fantasi og en tung virkelighed er et vanskeligt eksperiment i en usædvanlig film, som fortjener at blive taget seriøst.
Engel min engel