High school a la Disney
3.0
Tredje afsnit af et kæmpestort kulturfænomen, som nok primært er blevet opdaget af større børn og deres forældre. "High School Musical" startede som en tv-film på Disney Channel. Den blev den mest sete filmpremiere nogensinde på kanalen og blev hurtigt fulgt af endnu en tv-film samt mængder af spinoffs: Millioner af solgte dvd'er og soundtrack-cd'er, koncertturneer, scenemusicals, computerspil og så videre. Og succesen er altså så stor, at Disney har forfremmet tredje afsnit til en spillefilm.
Den tredje film handler ikke overraskende om hovedpersonernes tredje og sidste år på East High i Albuquerque. Filmen har nærmest ikke noget overordnet plot - hvilket delvist skyldes, at det er en treer, så de mest oplagte konflikter mellem personerne er blevet afviklet i de første afsnit. Men også at filmene skildrer high school-liv i et blankpoleret candyfloss-land, hvor hovedpersonernes kvaler handler om at vælge mellem alle de scholarships, de har fået tilbudt af forskellige colleges - og måske endda komme til at bo langt fra deres kærester. Der er også et sidespor med intriger, omkring hvem der skal have hovedroller i skolemusicalen, men det virker ikke engang, som om filmen selv tager den del alvorligt.
På det punkt er det næsten skræmmende at sammenligne med andre generationsdefinerende musicals. I "Grease" var der da én, der blev gravid ved en smutter. Og "Fame" havde nogle meget tydelige temaer om racisme og diskrimination. Men "High School Musical" er jo et Disney-produkt, der helst ikke skal fornærme tween-målgruppens forældre, så helten og heltinden nøjes med et enkelt sødt kys. Og der er da i hvert fald ikke noget, der tyder på, at de her gymnasieelever kunne finde på at gå i seng med hinanden ... Mens skolens sorte basketball-helt meget belejligt scorer den kloge sorte pige, så der ikke kommer nogen sort-hvide forhold.
Men trods den glatte Disney-stil er det tydeligt, hvad det er, der hitter hos de føromtalte tweens. Det handler om musik og dans og attitude.
Filmens sange er ikke fremragende, men det er solid, catchy pop, der både rummer korarrangementer i klassisk musicalstil og uptempo-numre med et pænt skvæt inspiration fra Michael Jackson. Og flere af dem bliver leveret til rigtig fine dansenumre. Instruktør Kenny Ortega er gammel koreograf med bl.a. "Xanadu" og "Dirty Dancing" på cv'et, og han har da også selv været med til at lave koreografierne her. Igen er de ikke epokegørende, men supersolidt udført - med ekkoer fra hele den amerikanske musicaltradition.
Og ikke mindst bliver det hele fremført med masser af energi og glæde af de medvirkende. Ingen af dem brager stort igennem som hverken skuespillere eller sangere, men de leverer det, som er essensen af serien: Glad feelgood-musical med budskabet om, at man kan alt, hvis bare man tror på sig selv. Det er virkelig svært ikke at lade sig rive med, når filmens bedste musicalnumre spiller.
Blandt de medvirkende er Zac Efron det største navn, og han spiller hovedrollen med en naturlig charme, der klart viser, at han nok skal komme videre i karrieren. Men Disney har jo generelt en stærk talentskole for ungdomsstjerner, så det her er næppe heller sidste gang, vi ser navne som Vanessa Hudgens, Ashley Tisdale og Olesya Rulin. Både Hudgens og Tisdale har fx allerede haft soloalbum på de amerikanske hitlister.
"High School Musical 3" er helt åbenlyst lavet af nogle mennesker, der ved, præcis hvilke knapper de skal trykke på for at sælge Disneys candyfloss-virkelighed. Men på sine egne - om end begrænsede - betingelser er det faktisk en udmærket film.
(... og man kan så også tage en anden vinkel ind bag Disney-glimmeret, som den amerikanske dramatiker og bøsse Prince Gomolvilas gør det på sin blog, hvor han leverer en skarp og meget morsom analyse af, hvordan "High School Musical" er fyldt med homoseksuelle undertoner. Disney-cheferne får nok nervøse trækninger ved tanken, men læs bare her: http://bamboonation.blogspot.com/2008/10/high-school-musical-3-gayest-of-them.html)
Den tredje film handler ikke overraskende om hovedpersonernes tredje og sidste år på East High i Albuquerque. Filmen har nærmest ikke noget overordnet plot - hvilket delvist skyldes, at det er en treer, så de mest oplagte konflikter mellem personerne er blevet afviklet i de første afsnit. Men også at filmene skildrer high school-liv i et blankpoleret candyfloss-land, hvor hovedpersonernes kvaler handler om at vælge mellem alle de scholarships, de har fået tilbudt af forskellige colleges - og måske endda komme til at bo langt fra deres kærester. Der er også et sidespor med intriger, omkring hvem der skal have hovedroller i skolemusicalen, men det virker ikke engang, som om filmen selv tager den del alvorligt.
På det punkt er det næsten skræmmende at sammenligne med andre generationsdefinerende musicals. I "Grease" var der da én, der blev gravid ved en smutter. Og "Fame" havde nogle meget tydelige temaer om racisme og diskrimination. Men "High School Musical" er jo et Disney-produkt, der helst ikke skal fornærme tween-målgruppens forældre, så helten og heltinden nøjes med et enkelt sødt kys. Og der er da i hvert fald ikke noget, der tyder på, at de her gymnasieelever kunne finde på at gå i seng med hinanden ... Mens skolens sorte basketball-helt meget belejligt scorer den kloge sorte pige, så der ikke kommer nogen sort-hvide forhold.
Men trods den glatte Disney-stil er det tydeligt, hvad det er, der hitter hos de føromtalte tweens. Det handler om musik og dans og attitude.
Filmens sange er ikke fremragende, men det er solid, catchy pop, der både rummer korarrangementer i klassisk musicalstil og uptempo-numre med et pænt skvæt inspiration fra Michael Jackson. Og flere af dem bliver leveret til rigtig fine dansenumre. Instruktør Kenny Ortega er gammel koreograf med bl.a. "Xanadu" og "Dirty Dancing" på cv'et, og han har da også selv været med til at lave koreografierne her. Igen er de ikke epokegørende, men supersolidt udført - med ekkoer fra hele den amerikanske musicaltradition.
Og ikke mindst bliver det hele fremført med masser af energi og glæde af de medvirkende. Ingen af dem brager stort igennem som hverken skuespillere eller sangere, men de leverer det, som er essensen af serien: Glad feelgood-musical med budskabet om, at man kan alt, hvis bare man tror på sig selv. Det er virkelig svært ikke at lade sig rive med, når filmens bedste musicalnumre spiller.
Blandt de medvirkende er Zac Efron det største navn, og han spiller hovedrollen med en naturlig charme, der klart viser, at han nok skal komme videre i karrieren. Men Disney har jo generelt en stærk talentskole for ungdomsstjerner, så det her er næppe heller sidste gang, vi ser navne som Vanessa Hudgens, Ashley Tisdale og Olesya Rulin. Både Hudgens og Tisdale har fx allerede haft soloalbum på de amerikanske hitlister.
"High School Musical 3" er helt åbenlyst lavet af nogle mennesker, der ved, præcis hvilke knapper de skal trykke på for at sælge Disneys candyfloss-virkelighed. Men på sine egne - om end begrænsede - betingelser er det faktisk en udmærket film.
(... og man kan så også tage en anden vinkel ind bag Disney-glimmeret, som den amerikanske dramatiker og bøsse Prince Gomolvilas gør det på sin blog, hvor han leverer en skarp og meget morsom analyse af, hvordan "High School Musical" er fyldt med homoseksuelle undertoner. Disney-cheferne får nok nervøse trækninger ved tanken, men læs bare her: http://bamboonation.blogspot.com/2008/10/high-school-musical-3-gayest-of-them.html)
30/10-2008
