Miss Pettigrews rodede dag
3.0
Oprindelig skulle Winifred Watsons satiriske roman om guvernanten Miss Pettigrew have været filmatiseret tilbage i 1941. Men det japanske angreb på Pearl Harbor satte en stopper for planerne, fordi Hollywood fik travlt med mere patriotiske film. Efter krigen holdt Watson op med at skrive bøger, og det var først i 2000, at hendes mest populære værk blev genopdaget og -udgivet. Og nu er bogen altså omsider også blevet til film.
"Miss Pettigrew Lives for a Day" foregår i dagene op til Anden Verdenskrig i London, hvor hovedpersonen er blevet fyret fra tre job i træk og står på gaden uden penge eller mad. Derfor fusker hun sig til en stilling som privatsekretær for en natklubsangerinde og wannabe-filmstjerne - og der er nok at lave i løbet af den første arbejdsdag. Hendes nye arbejdsgiver skal vælge mellem tre mænd, der er en stor teater-hovedrolle på spil, og Miss Pettigrew selv bliver udfordret på sit lettere sippede verdenssyn og forandret for altid.
Resultatet er en rodet film, der begynder som satire over overklassens sorgløse liv i krisetid, men senere slår om til romantisk komedie. Den første del er overgearet, den anden lidt for klichépræget, og instruktør Bharat Nalluri formår aldrig at få filmen til at ramme en grundtone - den svinger temmelig meget i stil undervejs.
Det ses ikke mindst på skuespillet, hvor Amy Adams og Shirley Henderson overspiller markant i deres parodier på kvidrende socialites, mens Ciarán Hinds synes at spille med i en mere alvorlig film i sin rolle som trendsættende lingeri-designer. I hovedrollen bruger Frances McDormand effektivt sin velkendte mimik og komiske timing, men også hun virker lidt anstrengt.
Men "Miss Pettigrew Lives for a Day" ender trods alt som en ganske passabel gang underholdning, og det skyldes bl.a. en lækker produktion med fine art deco-kulisser og nydelig fotografering af John de Borman. Og så er der altså også flere små komiske højdepunkter undervejs, ligesom filmen får en overraskende dybde mod slutningen. Der er noget pirrende i en historie om mennesker, der på grænsen til krig træffer valg, som ændrer deres liv. Desværre får Bharat Nalluri bare ikke foldet den særlig konsekvent ud.
"Miss Pettigrew Lives for a Day" foregår i dagene op til Anden Verdenskrig i London, hvor hovedpersonen er blevet fyret fra tre job i træk og står på gaden uden penge eller mad. Derfor fusker hun sig til en stilling som privatsekretær for en natklubsangerinde og wannabe-filmstjerne - og der er nok at lave i løbet af den første arbejdsdag. Hendes nye arbejdsgiver skal vælge mellem tre mænd, der er en stor teater-hovedrolle på spil, og Miss Pettigrew selv bliver udfordret på sit lettere sippede verdenssyn og forandret for altid.
Resultatet er en rodet film, der begynder som satire over overklassens sorgløse liv i krisetid, men senere slår om til romantisk komedie. Den første del er overgearet, den anden lidt for klichépræget, og instruktør Bharat Nalluri formår aldrig at få filmen til at ramme en grundtone - den svinger temmelig meget i stil undervejs.
Det ses ikke mindst på skuespillet, hvor Amy Adams og Shirley Henderson overspiller markant i deres parodier på kvidrende socialites, mens Ciarán Hinds synes at spille med i en mere alvorlig film i sin rolle som trendsættende lingeri-designer. I hovedrollen bruger Frances McDormand effektivt sin velkendte mimik og komiske timing, men også hun virker lidt anstrengt.
Men "Miss Pettigrew Lives for a Day" ender trods alt som en ganske passabel gang underholdning, og det skyldes bl.a. en lækker produktion med fine art deco-kulisser og nydelig fotografering af John de Borman. Og så er der altså også flere små komiske højdepunkter undervejs, ligesom filmen får en overraskende dybde mod slutningen. Der er noget pirrende i en historie om mennesker, der på grænsen til krig træffer valg, som ændrer deres liv. Desværre får Bharat Nalluri bare ikke foldet den særlig konsekvent ud.
02/11-2008
