Den intellektuelle scorekarls fald
6.0
Fremragende drama, der er hårdt ladet med både følelser og seksualitet. "Elegy" er baseret på Philip Roths roman "The Dying Animal", der som et par af Roths andre værker handler om David Kepesh, som Roth bruger til temaer om maskulin seksualitet - og ikke mindst usikkerhed over for seksualitet.
I "Elegy" er Kepesh en aldrende, højt anerkendt litteraturprofessor, som har fundet sig til rette i et sorgløst liv uden følelsesmæssige forpligtelser. Han har for vane at forføre én af sine studerende efter hvert semester, samtidig med at han også har en ældre elskerinde. Men da han forfører endnu en studerende, Consuela, ændrer det sig, fordi Kepesh faktisk forelsker sig i hende. Pludselig bliver han ædt op af frygten for, at hun finder en yngre fyr, samtidig med at han ikke tør etablere et seriøst forhold, fordi han er bange for at blive latterliggjort, fordi Consuela er så meget yngre.
Første del af filmen er et fascinerende studie i, hvordan Kepeshs manglende evne til at turde elske og åbne sig stille og roligt ødelægger både ham selv og hans forhold til Consuela. Men det er først, da historien tager et stort twist til sidst, at den banker igennem med fuld følelsesmæssig styrke. Hvad det er, skal jeg selvfølgelig ikke afsløre, men filmens titel er ikke tilfældigt valgt.
Ben Kingsley er i topform som professoren, der intellektualiserer alt og derfor har fået overbevist sig selv om det helt rimelige i, at han holder verden på afstand, men bare knepper, hvad han har lyst til. Og han får fremragende modspil af Penélope Cruz, der især i filmens sidste fase spiller langt bedre, end jeg nogensinde har set hende før. Jeg bliver ikke overrasket, hvis de begge er med i mange nomineringer, når amerikanerne begynder at uddele deres filmpriser efter nytår. Og så har filmen altså også lige to usædvanligt velspillede biroller i Dennis Hopper som Kepeshs bedste ven og Patricia Clarkson som hans faste elskerinde.
"Elegy" er instrueret af spanske Isabel Coixet, der kan det der med følelsesladede dramaer - tidligere har hun bl.a. lavet "The Secret Life of Words" og "My Life Without Me". Her trækker hun store præstationer ud af samtlige medvirkende og får samtidig skabt en elegant, velovervejet billedside, der diskret støtter filmens fortælling. Fx bliver Kepeshs personlighed også beskrevet i billederne af hans elegante, perfektionistiske, men også følelseskolde og kontrollerede lejlighedsindretning.
"Elegy" er en kompleks, fascinerende og medrivende film, der formår at få én til at føle med en fundamentalt set afstumpet hovedperson, men også til at forstå, hvor destruktiv hans frygtsomt egoistiske opførsel er.
Set i New York.
I "Elegy" er Kepesh en aldrende, højt anerkendt litteraturprofessor, som har fundet sig til rette i et sorgløst liv uden følelsesmæssige forpligtelser. Han har for vane at forføre én af sine studerende efter hvert semester, samtidig med at han også har en ældre elskerinde. Men da han forfører endnu en studerende, Consuela, ændrer det sig, fordi Kepesh faktisk forelsker sig i hende. Pludselig bliver han ædt op af frygten for, at hun finder en yngre fyr, samtidig med at han ikke tør etablere et seriøst forhold, fordi han er bange for at blive latterliggjort, fordi Consuela er så meget yngre.
Første del af filmen er et fascinerende studie i, hvordan Kepeshs manglende evne til at turde elske og åbne sig stille og roligt ødelægger både ham selv og hans forhold til Consuela. Men det er først, da historien tager et stort twist til sidst, at den banker igennem med fuld følelsesmæssig styrke. Hvad det er, skal jeg selvfølgelig ikke afsløre, men filmens titel er ikke tilfældigt valgt.
Ben Kingsley er i topform som professoren, der intellektualiserer alt og derfor har fået overbevist sig selv om det helt rimelige i, at han holder verden på afstand, men bare knepper, hvad han har lyst til. Og han får fremragende modspil af Penélope Cruz, der især i filmens sidste fase spiller langt bedre, end jeg nogensinde har set hende før. Jeg bliver ikke overrasket, hvis de begge er med i mange nomineringer, når amerikanerne begynder at uddele deres filmpriser efter nytår. Og så har filmen altså også lige to usædvanligt velspillede biroller i Dennis Hopper som Kepeshs bedste ven og Patricia Clarkson som hans faste elskerinde.
"Elegy" er instrueret af spanske Isabel Coixet, der kan det der med følelsesladede dramaer - tidligere har hun bl.a. lavet "The Secret Life of Words" og "My Life Without Me". Her trækker hun store præstationer ud af samtlige medvirkende og får samtidig skabt en elegant, velovervejet billedside, der diskret støtter filmens fortælling. Fx bliver Kepeshs personlighed også beskrevet i billederne af hans elegante, perfektionistiske, men også følelseskolde og kontrollerede lejlighedsindretning.
"Elegy" er en kompleks, fascinerende og medrivende film, der formår at få én til at føle med en fundamentalt set afstumpet hovedperson, men også til at forstå, hvor destruktiv hans frygtsomt egoistiske opførsel er.
Set i New York.
03/11-2008
