free fallin’
3.0
Storstilet genoplivning af Marvels Incredible Hulk karakter og/eller uafhængig fortsættelse af Ang Lees første filmatiseringsforsøg fra 2003. Lees vision var en alvorstung og psykologisk fundamenteret drama med tilført sporadiske actionscener, hvilket ikke faldt i så god smag hos publikum, fanskare eller menigmanden. Hulk blev en økonomisk skuffelse, hvilket var synd, for selvom den ultimativt ikke var en helstøbt oplevelse, så var det en umådelig interessant og virtuos film, der var milevidt fra andre tegneseriefilmatiseringer. Med den nye film, betitlet The Incredible Hulk, har man ønsket at komme tættere på den mere simple streg (Lees film var kompleks på talrige måder), og actionfilmsinstruktøren Louis Leterrier blev hyret for at tilføje noget tempo og en spandfuld bombastiske spændingsscener. Efter at have instrueret Danny the Dog og The Transporter 2 har Leterrier minsandten også bevist, at han kan håndtere action og holde et højt tempo. Desværre halter det bare gevaldigt med at hive sit publikum med ind i filmen. The Incredible Hulk er et monstrøst dyrt stykke professionelt håndværk, der bugner med lokationer, action- og spændingsscener og ikke mindst veludførte computergenerede effekter. Det er ambitiøst i størrelse, men desværre lettere kedsommelig i gørelse.
Filmens rolleliste er intet mindre end spektakulær. Den uopnåelige Edward Norton indtager en af karrierens få kommercielt fokuserede roller som forskeren Bruce Banner, der efter et løssluppent forsøg transformeres under aggressioner og ophidselse til et stort, grønt monster, der uden rationel sans smadrer alle og alt. Leterrier bruger heldigvis kort tid til at opsummere fordums hændelser for de uindviede, og regner ellers med, at resten er med på historien. Banner er på flugt, men opdages naturligvis af det amerikanske militær, der vil bruge hans styrke til egen vinding. Efter en veliscenesat spændingssekvens i en sodavandsfabrik, søger Banner tilbage til hjemme for at finde en kur og genopfriske minder med sin elskede. En konventionel historie med kun middelmådig effektiv udførelse. The Incredible Hulk føles anonym og usingulær, og Leterrier er så fokuseret på at holde tempoet højt og spændingen deroppe af, at han negligerer sine karakterer. Norton kæmper bravt, men trænger aldrig igennem som manden, der ikke kan skjule sin indre natur. Kærlighedshistorien med den elskede, tørt spillet af den ellers så vitale Liv Tyler, får heller aldrig lov til at blomstre, hvilket er en skam, da den skulle fungere som følelsesmæssig modvægt til de eksplosive udskejelser. William Hurt skjuler sig bag uniformen som grisk militærmand, mens Tim Roth nyder rollen som The Abormination, der som modstander til Hulk er medaktør i et klimaks, der, i stedet for Hulks indadvendte kamp i Lees version, lader det grønne monster spille alvorligt med musklerne og giver effektfolkene arbejde for pengene. Leterrier kan designe actionscener fejlfrit, men det hele bliver noget enerverende og ultimativt kedsommeligt. The Incredible Hulk er ikke nogen dårlig film, den er bare ikke rigtig noget.
(min kære Gott, et velskrevet indlæg fra din side, vil jeg lige kommentere. Jeg satser på at se endnu et fra dig, når den nye Bond får premiere?)
Filmens rolleliste er intet mindre end spektakulær. Den uopnåelige Edward Norton indtager en af karrierens få kommercielt fokuserede roller som forskeren Bruce Banner, der efter et løssluppent forsøg transformeres under aggressioner og ophidselse til et stort, grønt monster, der uden rationel sans smadrer alle og alt. Leterrier bruger heldigvis kort tid til at opsummere fordums hændelser for de uindviede, og regner ellers med, at resten er med på historien. Banner er på flugt, men opdages naturligvis af det amerikanske militær, der vil bruge hans styrke til egen vinding. Efter en veliscenesat spændingssekvens i en sodavandsfabrik, søger Banner tilbage til hjemme for at finde en kur og genopfriske minder med sin elskede. En konventionel historie med kun middelmådig effektiv udførelse. The Incredible Hulk føles anonym og usingulær, og Leterrier er så fokuseret på at holde tempoet højt og spændingen deroppe af, at han negligerer sine karakterer. Norton kæmper bravt, men trænger aldrig igennem som manden, der ikke kan skjule sin indre natur. Kærlighedshistorien med den elskede, tørt spillet af den ellers så vitale Liv Tyler, får heller aldrig lov til at blomstre, hvilket er en skam, da den skulle fungere som følelsesmæssig modvægt til de eksplosive udskejelser. William Hurt skjuler sig bag uniformen som grisk militærmand, mens Tim Roth nyder rollen som The Abormination, der som modstander til Hulk er medaktør i et klimaks, der, i stedet for Hulks indadvendte kamp i Lees version, lader det grønne monster spille alvorligt med musklerne og giver effektfolkene arbejde for pengene. Leterrier kan designe actionscener fejlfrit, men det hele bliver noget enerverende og ultimativt kedsommeligt. The Incredible Hulk er ikke nogen dårlig film, den er bare ikke rigtig noget.
(min kære Gott, et velskrevet indlæg fra din side, vil jeg lige kommentere. Jeg satser på at se endnu et fra dig, når den nye Bond får premiere?)
05/11-2008
