Et skridt tilbage
4.0
Den 22. officielle James Bond-film begynder, ganske kort efter "Casino Royale" sluttede - med Bond i hælene på den mystiske organisation, der stod bag mordet på Vesper Lynd. Han finder bl.a. ud af, at skurkene også beskæftiger sig med at arrangere statskup og udplyndre naturressourcer - og det fører til, at en stor del af filmen foregår i Bolivia.
Desværre finder Bond også tilbage til noget af den stil, der havde udvandet serien, før Daniel Craig kom til. Craig selv er stadig fantastisk - vred, brutal og med masser af udstråling. Afgjort den bedste Bond siden Sean Connery, selv om han ikke har helt så imponerende nærkampsscener som sidst. Men væk er til gengæld den genoplivning af Ian Flemings oprindelige pulp-agentstil, som var så fed i "Casino Royale".
Først og fremmest er plottet simpelt hen for svagt. Forfatterne har selvfølgelig været nødt til at lave Le Chiffres bagmænd om, for SMERSH giver ikke meget mening længere. Men i stedet for den gustne spiondræber-organisation får vi bare en omgang multinationale pengepugere, som til forveksling minder om de kedelige skurke, Pierce Brosnan bekæmpede. Ian Fleming kunne jo netop lave skurke med personlighed - en kynisk gambler, der græder blod og bruger primitive torturmetoder; det er fedt. Det er blodfattige slipsetyper og klichéagtige bananstats-diktatorer ikke.
"Quantum of Solace" starter og slutter som en hævnfilm, men mellem det er der et langt midterstykke, hvor hævnerstemningen forsvinder. Filmen kommer i stedet til at handle om noget kupmageri, som aldrig bliver rigtigt vedkommende, og instruktør Marc Forsters forsøg på at skabe en alvorlig undertone om spionverdenens forræderiskhed kommer heller aldrig helt op at flyve.
Dermed er der egentlig kun actionscenerne til at holde filmen oppe, og det gør de så også udmærket. Der er masser af tempo på, og man keder sig aldrig. Men igen er kvaliteten kun o.k., ikke fremragende - eksempelvis forfalder Forster flere gange til at lave krydsklip mellem forskellige forløb, hvilket tager toppen af spændingen. Der var "Casino Royale" langt mere overbevisende intens i sine voldsscener.
Så alt i alt var jeg ganske skuffet. Der er egentlig mange smådetaljer at glæde sig over undervejs i "Quantum of Solace" - Judi Dench lægger lidt mere dybde i sin M, og jeg kan godt lide, at de bliver ved med at bryde med seriens traditioner, så Olga Kurylenko fx bliver et fint twist på den klassiske Bond-babe. Og med et budget på 225 mio. dollars er det selvfølgelig en flot produceret film. Men på mange punkter er den ikke specielt overbevisende, så det er primært Daniel Craigs overlegne spil, der har æren for, at jeg trods alt vil kalde "Quantum of Solace" for en udmærket actionfilm og give fire små stjerner.
Den slutter ikke mindst godt. Slutscenen er den bedste i hele filmen, og den lægger klart op til, at den næste film igen kan samle tråden op umiddelbart efter denne.
Desværre finder Bond også tilbage til noget af den stil, der havde udvandet serien, før Daniel Craig kom til. Craig selv er stadig fantastisk - vred, brutal og med masser af udstråling. Afgjort den bedste Bond siden Sean Connery, selv om han ikke har helt så imponerende nærkampsscener som sidst. Men væk er til gengæld den genoplivning af Ian Flemings oprindelige pulp-agentstil, som var så fed i "Casino Royale".
Først og fremmest er plottet simpelt hen for svagt. Forfatterne har selvfølgelig været nødt til at lave Le Chiffres bagmænd om, for SMERSH giver ikke meget mening længere. Men i stedet for den gustne spiondræber-organisation får vi bare en omgang multinationale pengepugere, som til forveksling minder om de kedelige skurke, Pierce Brosnan bekæmpede. Ian Fleming kunne jo netop lave skurke med personlighed - en kynisk gambler, der græder blod og bruger primitive torturmetoder; det er fedt. Det er blodfattige slipsetyper og klichéagtige bananstats-diktatorer ikke.
"Quantum of Solace" starter og slutter som en hævnfilm, men mellem det er der et langt midterstykke, hvor hævnerstemningen forsvinder. Filmen kommer i stedet til at handle om noget kupmageri, som aldrig bliver rigtigt vedkommende, og instruktør Marc Forsters forsøg på at skabe en alvorlig undertone om spionverdenens forræderiskhed kommer heller aldrig helt op at flyve.
Dermed er der egentlig kun actionscenerne til at holde filmen oppe, og det gør de så også udmærket. Der er masser af tempo på, og man keder sig aldrig. Men igen er kvaliteten kun o.k., ikke fremragende - eksempelvis forfalder Forster flere gange til at lave krydsklip mellem forskellige forløb, hvilket tager toppen af spændingen. Der var "Casino Royale" langt mere overbevisende intens i sine voldsscener.
Så alt i alt var jeg ganske skuffet. Der er egentlig mange smådetaljer at glæde sig over undervejs i "Quantum of Solace" - Judi Dench lægger lidt mere dybde i sin M, og jeg kan godt lide, at de bliver ved med at bryde med seriens traditioner, så Olga Kurylenko fx bliver et fint twist på den klassiske Bond-babe. Og med et budget på 225 mio. dollars er det selvfølgelig en flot produceret film. Men på mange punkter er den ikke specielt overbevisende, så det er primært Daniel Craigs overlegne spil, der har æren for, at jeg trods alt vil kalde "Quantum of Solace" for en udmærket actionfilm og give fire små stjerner.
Den slutter ikke mindst godt. Slutscenen er den bedste i hele filmen, og den lægger klart op til, at den næste film igen kan samle tråden op umiddelbart efter denne.
10/11-2008
