Flugten til Tegneserie-Afrika
2.0
Animeret fortsættelse, hvor løven, næsehornet, giraffen og zebraen fra Central Park Zoo denne gang tager springet fra Madagascar til den afrikanske savanne. Og der møder de selvfølgelig vildtlevende artsfæller med andre skikke.
Men helt så anderledes viser savannen sig alligevel ikke at være, for dyrene lever ganske hyggeligt sammen omkring det lokale vandhul. Der er godt nok enkelte rænkespil fra en lusket skurk, men det ultratynde plot er bare en undskyldning for at gentage amerikansk animations standardpointer, om at man skal tro på sig selv og huske at hjælpe sine venner.
"Madagascar: Escape 2 Africa" er reelt en samling løst sammenhængende gags, der virker til at være lavet efter 'kunne-det-ikke-også-være-sjovt'-metoden. Der er ikke vanvittigt meget af det, der virker, og jeg synes især, det var irriterende, at bagmændene ikke tør stole på, at filmen kan være morsom på sine egne præmisser, men i stedet forsøger at trække på referencer til alle mulige ting, der ikke har en dyt med hverken Afrika eller filmen at gøre.
De har ikke engang styr på en smule zoologi - der er en gennemgående joke omkring, at zebraen Marty bliver deprimeret over at finde ud af, at alle zebraer er ens. Men i virkeligheden er zebraers striber altså lige så individuelt unikke som menneskers fingeraftryk! (og ja, jeg flueknepper, men det er altså en børnefilm, så hvorfor ikke bygge underholdningen op omkring viden i stedet for det modsatte?)
Det er ellers ét af filmens sjovere øjeblikke, når Chris Rock i kor med sig selv gange mange zebraer glad råber "Running is crackerlacking!". For der er trods alt nogle gode grin undervejs. Nogle af dem kommer selvsagt fra ninja-pingvinerne, der dog ikke er helt så underholdende som første gang, selv om de vist er mere med i filmen. Og Sacha Baron Cohen fjoller fint rundt i periferien af handlingen som den gakkede lemurkonge, der bl.a. har et gyldent Tina Turner-øjeblik.
Men generelt er "Escape 2 Africa" virkelig en tynd omgang. Den placerer sig sikkert på den efterhånden ganske lange liste over nyere animationsfilm, som verden snildt kunne have været foruden.
Men helt så anderledes viser savannen sig alligevel ikke at være, for dyrene lever ganske hyggeligt sammen omkring det lokale vandhul. Der er godt nok enkelte rænkespil fra en lusket skurk, men det ultratynde plot er bare en undskyldning for at gentage amerikansk animations standardpointer, om at man skal tro på sig selv og huske at hjælpe sine venner.
"Madagascar: Escape 2 Africa" er reelt en samling løst sammenhængende gags, der virker til at være lavet efter 'kunne-det-ikke-også-være-sjovt'-metoden. Der er ikke vanvittigt meget af det, der virker, og jeg synes især, det var irriterende, at bagmændene ikke tør stole på, at filmen kan være morsom på sine egne præmisser, men i stedet forsøger at trække på referencer til alle mulige ting, der ikke har en dyt med hverken Afrika eller filmen at gøre.
De har ikke engang styr på en smule zoologi - der er en gennemgående joke omkring, at zebraen Marty bliver deprimeret over at finde ud af, at alle zebraer er ens. Men i virkeligheden er zebraers striber altså lige så individuelt unikke som menneskers fingeraftryk! (og ja, jeg flueknepper, men det er altså en børnefilm, så hvorfor ikke bygge underholdningen op omkring viden i stedet for det modsatte?)
Det er ellers ét af filmens sjovere øjeblikke, når Chris Rock i kor med sig selv gange mange zebraer glad råber "Running is crackerlacking!". For der er trods alt nogle gode grin undervejs. Nogle af dem kommer selvsagt fra ninja-pingvinerne, der dog ikke er helt så underholdende som første gang, selv om de vist er mere med i filmen. Og Sacha Baron Cohen fjoller fint rundt i periferien af handlingen som den gakkede lemurkonge, der bl.a. har et gyldent Tina Turner-øjeblik.
Men generelt er "Escape 2 Africa" virkelig en tynd omgang. Den placerer sig sikkert på den efterhånden ganske lange liste over nyere animationsfilm, som verden snildt kunne have været foruden.
19/11-2008
