Aldeles fremragende Bond-film
5.0
Anmeldelsen indeholder en enkelt SPOILER, hvilket er anført lige før og lige efter det pågældende afsnit.
Jeg er aldeles målløs af forundring over, hvordan nogen dog kan have indvendinger mod denne fremragende film!
'Casino Royale' sluttede med at Bond fik fat i Mr. White (Jesper Christensen), og 'Quantum of Solace' fortsætter nøjagtigt hvor forgængeren slap. Nogle er meget utilfredse med at Bond har gjort denne fangst, og dette resulterer i den indledende biljagt, som - modsat hvad der var blevet mig fortalt - er nem at følge med i.
Filmen handler dog slet ikke så meget om hævn som al forhåndsomtalen og diverse anmeldelser havde givet mig indtryk af. Jovist hænger Vesper Lynd's død som et spøgelse over hovedet på Bond, men han har ikke (sådan som han havde i 'License to Kill') nogen bestemt person at hævne sig på - snarere en hel organisation, som han sætter alt ind på at afsløre og optrevle. Det var således en stor og positiv overraskelse at se, at Bond - trods vreden og sorgen over at have mistet sin elskede - faktisk holder hovedet koldt og griber tingene professionelt an i 98 procent af filmen. Dette ville jeg aldrig have gættet ud fra andres omtale af filmen.
Jeg havde ydermere fået det indtryk, at der her var tale om en film med nonstop-action. Derfor var det uventet, ja, herligt at se, at filmen faktisk tager sig tid til en række mere rolige scener, der ikke bare tjener som oplæg til eller pusterum før næste actionsekvens, men derimod benyttes til at tegne karaktererne. Og nej, det er ikke dyb karaktertegning af virkelighedsnære personer, men stadig NOK til at Bond og de andre karakterer menneskeliggøres mere end man nogensinde har set i nogen tidligere Bond-film, 'Casino Royale' undtaget.
I 2006 - efter at have set 'Casino Royale' - tilsluttede jeg mig den konklusion, som flere drog angående filmens slutscene og slutreplik: At James Bond som vi kender ham fra de tidligere film blev "født" i netop dette øjeblik, hvor replikken "The name is Bond -James Bond" lød og efterfulgtes af Bond-temaet. Men efter at have set 'Quantum of Solace' er jeg klar over, at jeg tog fejl. Bond "fødes" først i slutningen af denne nye film.
Den kølige elegance og selvbeherskelse, man traditionelt forbinder med 007, er tilbage i filmens afsluttende scener, hvor han ....
SPOILER SPOILER
ikke alene undlader at dræbe hovedskurken Dominic Greene, men også lader Vesper Lynd's forlovede leve, så denne kan overgives til MI6's varetægt. Afsløringen af Vesper Lynd's forlovede og hans falske/påtagede kærlighed til Vesper var en de største plotmæssige overraskelser! Ja, scenen med dennes nye kvindelige afpresnings-offer og halskæden var en virkelig positiv detalje. ...
SPOILER SLUT!
Baggrunden for Bond's overfladiske, lettere kyniske forhold til kvinder står herefter endnu klarere end nogensinde: De kan nok forråde ham fremover, men såre ham kan de ikke. For så tæt får de ikke lov til at komme på ham.
Filmen har ikke for meget af det rystende, håndholdte kamera (det såkaldte "shaky-cam"), og personligt mistede jeg ikke på noget tidspunkt overblikket over hvad der foregik eller over hvem der befandt sig hvor. Så den lille frygt, som jeg gik ind til forestillingen med, blev gjort grundigt til skamme.
Jeg vil desuden ikke undlade at nævne, at David Arnold's underlægningsmusik, som jeg er betaget af i 'Casino Royale', fordi den sine steder minder meget om John Barry, også var mesterlig her. Og et vigtigt musikalsk tema fra 'Casino Royale' blev genbrugt helt rigtigt og fintfølende.
Også godt at høre, at det ikoniske Bond-musiktema bruges hele 3 steder midt i filmen, den ene gang som etnisk/sydamerikansk musik.
Jeg er aldeles målløs af forundring over, hvordan nogen dog kan have indvendinger mod denne fremragende film!
'Casino Royale' sluttede med at Bond fik fat i Mr. White (Jesper Christensen), og 'Quantum of Solace' fortsætter nøjagtigt hvor forgængeren slap. Nogle er meget utilfredse med at Bond har gjort denne fangst, og dette resulterer i den indledende biljagt, som - modsat hvad der var blevet mig fortalt - er nem at følge med i.
Filmen handler dog slet ikke så meget om hævn som al forhåndsomtalen og diverse anmeldelser havde givet mig indtryk af. Jovist hænger Vesper Lynd's død som et spøgelse over hovedet på Bond, men han har ikke (sådan som han havde i 'License to Kill') nogen bestemt person at hævne sig på - snarere en hel organisation, som han sætter alt ind på at afsløre og optrevle. Det var således en stor og positiv overraskelse at se, at Bond - trods vreden og sorgen over at have mistet sin elskede - faktisk holder hovedet koldt og griber tingene professionelt an i 98 procent af filmen. Dette ville jeg aldrig have gættet ud fra andres omtale af filmen.
Jeg havde ydermere fået det indtryk, at der her var tale om en film med nonstop-action. Derfor var det uventet, ja, herligt at se, at filmen faktisk tager sig tid til en række mere rolige scener, der ikke bare tjener som oplæg til eller pusterum før næste actionsekvens, men derimod benyttes til at tegne karaktererne. Og nej, det er ikke dyb karaktertegning af virkelighedsnære personer, men stadig NOK til at Bond og de andre karakterer menneskeliggøres mere end man nogensinde har set i nogen tidligere Bond-film, 'Casino Royale' undtaget.
I 2006 - efter at have set 'Casino Royale' - tilsluttede jeg mig den konklusion, som flere drog angående filmens slutscene og slutreplik: At James Bond som vi kender ham fra de tidligere film blev "født" i netop dette øjeblik, hvor replikken "The name is Bond -James Bond" lød og efterfulgtes af Bond-temaet. Men efter at have set 'Quantum of Solace' er jeg klar over, at jeg tog fejl. Bond "fødes" først i slutningen af denne nye film.
Den kølige elegance og selvbeherskelse, man traditionelt forbinder med 007, er tilbage i filmens afsluttende scener, hvor han ....
SPOILER SPOILER
ikke alene undlader at dræbe hovedskurken Dominic Greene, men også lader Vesper Lynd's forlovede leve, så denne kan overgives til MI6's varetægt. Afsløringen af Vesper Lynd's forlovede og hans falske/påtagede kærlighed til Vesper var en de største plotmæssige overraskelser! Ja, scenen med dennes nye kvindelige afpresnings-offer og halskæden var en virkelig positiv detalje. ...
SPOILER SLUT!
Baggrunden for Bond's overfladiske, lettere kyniske forhold til kvinder står herefter endnu klarere end nogensinde: De kan nok forråde ham fremover, men såre ham kan de ikke. For så tæt får de ikke lov til at komme på ham.
Filmen har ikke for meget af det rystende, håndholdte kamera (det såkaldte "shaky-cam"), og personligt mistede jeg ikke på noget tidspunkt overblikket over hvad der foregik eller over hvem der befandt sig hvor. Så den lille frygt, som jeg gik ind til forestillingen med, blev gjort grundigt til skamme.
Jeg vil desuden ikke undlade at nævne, at David Arnold's underlægningsmusik, som jeg er betaget af i 'Casino Royale', fordi den sine steder minder meget om John Barry, også var mesterlig her. Og et vigtigt musikalsk tema fra 'Casino Royale' blev genbrugt helt rigtigt og fintfølende.
Også godt at høre, at det ikoniske Bond-musiktema bruges hele 3 steder midt i filmen, den ene gang som etnisk/sydamerikansk musik.
20/11-2008
