- To skridt frem og et tilbage -
3.0
Der var ellers dømt set og match-bold med fortsættelsen til forrige års Bond-succes, der gjorde det glimrende som nyt retro-indspark i franchisen og lagde en lovende bund for en ny gylden Bond-æra. Desværre er den direkte fortsættelse ”Quantum of Solace” et slingrende skridt i den forkerte retning.
Instruktørskiftet fra Campbell til Forster må der ses både positivt og negativt på og desværre mest den sidste kategori. Han har umiddelbart peppet tingene mere op med en mere intens stil, og til at begynde med virker det også som det naturlige valg at foretage oven på den mere klassiske introduktion i ”Casino Royale” - de to film sammenlignet, så bliver der gået væsentlig mere til makronerne denne gang. Som storyteller er Forster, ikke overraskende, habil, men som underholder falder han igennem i sin debuterende rolle som action-instruktør, og de ellers velmenende action-sekvenser er langt hen ad vejen alt for rodede, forhastede og ganske enkelt en håndværksmæssig underpræstation. Og det er ærgerligt, for der er faktisk udtænkt nogle ret fede scenarier, de rammer bare langt fra den solide udførelse vi oplevede i forgængeren.
Ligeledes må plottet også siges at hænge lidt efter – grundidéen er egentlig meget god, men det lykkedes aldrig rigtig at parre de to forløb mellem selve plottet og sidehistorien om en agent i identitetskrise. En af de ting der dog fungerer er Bonds indre kamp med den kærlighed, der blev taget fra ham - her har man fulgt godt op på den følelsesmæssige uforløsning fra første film. Godt hjulpet på vej af Daniel Craig, der endnu engang lader til at befinde sig rigtigt i godt i den sorte habit, og det redder meget, da hverken den nye skurk eller dame formår at gøre det store væsen af sig.
Desværre har man ikke fulgt den nye stil ordentlig til dørs, og ”Quantum Of Solace” lever ikke op til sin ildevarslende plakat (oven i købet bogstavelig talt – hvad fa'en blev der af det maskingevær?!). Trods en hæsblæsende afslutning falder tæppet ikke til stående ovationer som sidst, man savner begejstringen, glimtet i øjet, frækheden, og overbevisningen fra sidst om at man endelig var kommet på rette spor er pludselig blevet til forvirring omkring, hvor de mon nu vil hen med agent 007 – for min skyld må de gerne vende skuden om igen.
Instruktørskiftet fra Campbell til Forster må der ses både positivt og negativt på og desværre mest den sidste kategori. Han har umiddelbart peppet tingene mere op med en mere intens stil, og til at begynde med virker det også som det naturlige valg at foretage oven på den mere klassiske introduktion i ”Casino Royale” - de to film sammenlignet, så bliver der gået væsentlig mere til makronerne denne gang. Som storyteller er Forster, ikke overraskende, habil, men som underholder falder han igennem i sin debuterende rolle som action-instruktør, og de ellers velmenende action-sekvenser er langt hen ad vejen alt for rodede, forhastede og ganske enkelt en håndværksmæssig underpræstation. Og det er ærgerligt, for der er faktisk udtænkt nogle ret fede scenarier, de rammer bare langt fra den solide udførelse vi oplevede i forgængeren.
Ligeledes må plottet også siges at hænge lidt efter – grundidéen er egentlig meget god, men det lykkedes aldrig rigtig at parre de to forløb mellem selve plottet og sidehistorien om en agent i identitetskrise. En af de ting der dog fungerer er Bonds indre kamp med den kærlighed, der blev taget fra ham - her har man fulgt godt op på den følelsesmæssige uforløsning fra første film. Godt hjulpet på vej af Daniel Craig, der endnu engang lader til at befinde sig rigtigt i godt i den sorte habit, og det redder meget, da hverken den nye skurk eller dame formår at gøre det store væsen af sig.
Desværre har man ikke fulgt den nye stil ordentlig til dørs, og ”Quantum Of Solace” lever ikke op til sin ildevarslende plakat (oven i købet bogstavelig talt – hvad fa'en blev der af det maskingevær?!). Trods en hæsblæsende afslutning falder tæppet ikke til stående ovationer som sidst, man savner begejstringen, glimtet i øjet, frækheden, og overbevisningen fra sidst om at man endelig var kommet på rette spor er pludselig blevet til forvirring omkring, hvor de mon nu vil hen med agent 007 – for min skyld må de gerne vende skuden om igen.
21/11-2008
