Drømmeprins med ølplettet undertrøje
3.0
Tin Cup er en romantisk komedie, som handler om de store ting i livet; sex, kærlighed, drømme, håb - og golf.
En kvinde og to mænd - de klassiske ingredienser i en romantisk intrige. I "Tin Cup" udspillet med golf som baggrund. Golf! Det lyder umiddelbart lidt tamt. Er golf ikke noget med midaldrende læger, der går rundt og skyder til en bold på en velplejet græsmark? Hvor interessant kan et spil golf være? Meget viser det sig i "Tin Cup". Faktisk er golf en sport, der rummer både spænding, dramatik og intensitet, og det udnytter filmen til fulde. Eller for at sige det med andre ord; man skal ikke lade sig afskrække af, at det drejer sig om golf, for når personerne i filmen taler om golf og spiller golf, så handler det i virkeligheden om noget helt andet . Det handler om, hvad for en slags menneske man er, og hvordan man lever sit liv, og det forstår vi udmærket godt, selvom det bliver pakket ind i tekniske golfudtryk. Det hele bliver leveret med en charme og lethed, som får "Tin Cup" til at minde om en klassisk Hollywood-komedie - omend af den lidt frækkere slags.
Træneren, psykologen og flødebollen
Roy McAvoy, kaldet Tin Cup (spillet af Kevin Costner), var engang en lovende golfspiller. Nu hutler han sig igennem som træner, drikker lidt for meget og bor i en trailer ude på en mark i Vesttexas. En dag kommer den kønne og selvbevidste psykolog Molly Griswald (Rene Russo) ud på hans træningsbane for at få golfundervisning. Roy falder omgående for hende. Hun er imidlertid ikke modtagelig for hans sædvanlige scoringsrepertoire, men det gør hende bare endnu mere uimodståelig. For at komplicere situationen yderligere, er Molly kæreste med David Simms (Don Johnson) - Roys rival fra gamle dage. David blev til noget indenfor golfverdenen, i modsætning til Roy, som er lige på kanten til at gå i hundene. Kærligheden til Molly får imidlertid Roy til for første gang længe at sætte sig et mål med tilværelsen. Han vil kvalificere sig til den sværeste og mest prestigefyldte golfturnering i verden, US Open, for dermed at vinde Mollys hjerte - og få den arrogante David ned med nakken.
Der bliver spillet godt (skuespil) i "Tin Cup". Kevin Costner viser endnu engang, at han er bedst, når han spiller den lidt anløbne og tvivlsomme personlighed. Når han spiller sådan nogle forfærdeligt pæne og retskafne personligheder, som f.eks. i "The Untouchables" (1987) og "Danser med ulve" (1990), bliver han nemt lidt kedelig. Rene Russo beviser, som vi b.la. har set i "Get Shorty", at hun er en sofistikeret og intelligent komedienne. Don Johnson har altid været en flødebolle, og det spiller han også på, i "Tin Cup" - god typecasting.
Endnu en vinder?
Det er oplagt at sammenligne "Tin Cup" med dens instruktør Ron Sheltons debutfilm "En sikker vinder" ("Bull Durham") fra 1988. En lille perle af en film, som er sådan én, jeg har på video og ser igen og igen, når jeg trænger til lidt opmuntring. Den handler også om et trekantsdrama på baggrund af sport - i dette tilfælde baseball. Ved den sammenligning lever "Tin Cup" ikke helt op til sin 'forgænger'. Begge film handlede om sport og sex, men hvor "En sikker vinder" handlede mest om sex , handler "Tin Cup" mest om sport. Personligt synes jeg sex er mere interessant, men det er selvfølgelig en smagssag.
Tin Cup varer 2 timer og et kvarter, og det er et kvarter for meget, for den er lige ved at tabe pusten til sidst. Men trods alt er filmen et charmerende bekendtskab, som er en biograftur værd.
En kvinde og to mænd - de klassiske ingredienser i en romantisk intrige. I "Tin Cup" udspillet med golf som baggrund. Golf! Det lyder umiddelbart lidt tamt. Er golf ikke noget med midaldrende læger, der går rundt og skyder til en bold på en velplejet græsmark? Hvor interessant kan et spil golf være? Meget viser det sig i "Tin Cup". Faktisk er golf en sport, der rummer både spænding, dramatik og intensitet, og det udnytter filmen til fulde. Eller for at sige det med andre ord; man skal ikke lade sig afskrække af, at det drejer sig om golf, for når personerne i filmen taler om golf og spiller golf, så handler det i virkeligheden om noget helt andet . Det handler om, hvad for en slags menneske man er, og hvordan man lever sit liv, og det forstår vi udmærket godt, selvom det bliver pakket ind i tekniske golfudtryk. Det hele bliver leveret med en charme og lethed, som får "Tin Cup" til at minde om en klassisk Hollywood-komedie - omend af den lidt frækkere slags.
Træneren, psykologen og flødebollen
Roy McAvoy, kaldet Tin Cup (spillet af Kevin Costner), var engang en lovende golfspiller. Nu hutler han sig igennem som træner, drikker lidt for meget og bor i en trailer ude på en mark i Vesttexas. En dag kommer den kønne og selvbevidste psykolog Molly Griswald (Rene Russo) ud på hans træningsbane for at få golfundervisning. Roy falder omgående for hende. Hun er imidlertid ikke modtagelig for hans sædvanlige scoringsrepertoire, men det gør hende bare endnu mere uimodståelig. For at komplicere situationen yderligere, er Molly kæreste med David Simms (Don Johnson) - Roys rival fra gamle dage. David blev til noget indenfor golfverdenen, i modsætning til Roy, som er lige på kanten til at gå i hundene. Kærligheden til Molly får imidlertid Roy til for første gang længe at sætte sig et mål med tilværelsen. Han vil kvalificere sig til den sværeste og mest prestigefyldte golfturnering i verden, US Open, for dermed at vinde Mollys hjerte - og få den arrogante David ned med nakken.
Der bliver spillet godt (skuespil) i "Tin Cup". Kevin Costner viser endnu engang, at han er bedst, når han spiller den lidt anløbne og tvivlsomme personlighed. Når han spiller sådan nogle forfærdeligt pæne og retskafne personligheder, som f.eks. i "The Untouchables" (1987) og "Danser med ulve" (1990), bliver han nemt lidt kedelig. Rene Russo beviser, som vi b.la. har set i "Get Shorty", at hun er en sofistikeret og intelligent komedienne. Don Johnson har altid været en flødebolle, og det spiller han også på, i "Tin Cup" - god typecasting.
Endnu en vinder?
Det er oplagt at sammenligne "Tin Cup" med dens instruktør Ron Sheltons debutfilm "En sikker vinder" ("Bull Durham") fra 1988. En lille perle af en film, som er sådan én, jeg har på video og ser igen og igen, når jeg trænger til lidt opmuntring. Den handler også om et trekantsdrama på baggrund af sport - i dette tilfælde baseball. Ved den sammenligning lever "Tin Cup" ikke helt op til sin 'forgænger'. Begge film handlede om sport og sex, men hvor "En sikker vinder" handlede mest om sex , handler "Tin Cup" mest om sport. Personligt synes jeg sex er mere interessant, men det er selvfølgelig en smagssag.
Tin Cup varer 2 timer og et kvarter, og det er et kvarter for meget, for den er lige ved at tabe pusten til sidst. Men trods alt er filmen et charmerende bekendtskab, som er en biograftur værd.
19/11-2018
