pauvert eksekveret

Luddoven og ensformig amerikansk spændingsthriller, hvor uhyggen bydes indenfor hjemmets intime vægge, da et nyfundet familiemedlem viser sig ikke at have rent sukker i posen. Domestic Disturbance er en standardvare langt under standard, for man skal lede virkelig længe efter så uinspireret og kedelig en affære, der allerede fra den miserable manuskriptform burde være blevet smidt hovedrystende og hånligt lattervækkende ud i skraldespanden. Der er ellers stabile kræfter på spild, om man så forstår hvorfor nogen gad spilde tid eller penge på dette dødfødte projekt. Instruktøren Harold Becker har igennem karrieren leveret med svingende kvalitet, men efter film som Sea of Love og Malice kender han genren, og det er derfor uforståeligt, hvorfor han på et tidspunkt under produktionen ikke har stillet spørgsmålstegn ved handlingsfremdriftens manglende indre logik eller karakterernes umotiverede og utroværdige opførsel. I stedet prøver han indolent at skjule mangel på de nødvendige brikker med tåbelig dialog eller uforståelig karakterhandling. Filmen første plotvending sættes i gang, da familiens irriterende søn overværer sin stedfar begå mord, da han skjuler sig i bilen under et skænderi. Selvom det er blevet opsat tidligere, så er det en forceret og unaturlig manuskriptmekanisme for at sparke handlingen videre, og resten af filmen viger ikke tilbage for denne form for filmisk dovenskab. John Travolta prøver at udvise interesse som filmens heroiske faderfigur, der tvivler, men stadig handler. Engagementet ryger dog lynhurtigt fra Travoltas side, hvilket man ikke kan bebrejde ham i. Efter sin solide præstation i van Sants komplet unødvendige Psycho-genindspilning, vender Vince Vaughn tilbage som psykosemorder, men denne gang har han nærmest intet baggrundsmateriale at spille på, og han efterlades i stikken i de pinagtige sekvenser, hvor han bekender sand kulør foran sønnen. Domestic Disturbance er støvsuget for spænding og underholdning, og man sidder tilbage med en film så intetsigende og psykologisk uholdbar, at man nærmest kun kan le (hvilket man helt sikkert kommer til at gøre under det patetiske klimaks!). Familielivet sejrer, men det gjorde Hollywood ikke i denne omgang.