Død mands kiste!
5.0
Fremragende og særdeles underholdende og forfriskende westernfilm, med drabelige skuddueller og højt tempo, som forbavser alle. Filmen tåler bestemt et kig i dag. Det fedeste og cooleste ved filmen er vores hovedperson, Django – som spilles sublimt af Franco Nero (korrekt Thomas, det er ham der spiller med i Die Hard 2). Det er en god og simpel fortælling, som hurtigt fanger ens interesse. Og der spildes ikke mange øjeblikke på ligegyldigheder. Nero er ultracool i hovedrollen som den frygtløse særling Django, som slæber rundt på en kiste/døden. Filmen er også overraskende meget brutal, specielt set i historisk lys. Den afsluttende skudduel på kirkegården er virkelig medrivende. Super underholdning i forbavsende højt tempo.
23/11-2008