Mystik og terror!

Blæret underholdning. Jeg havde en vis skepsis mht. præmissen i Cloverfield, hvor man følger begivenhederne via et digitalt kamera. Nogen har kaldt det originalt, men det er det dog ikke helt. The Blair Witch Project havde samme stil. Det fungerer blot langt bedre i Cloverfield. Den simple metode supplerer meget godt filmens simple handling. Instruktøren skildrer en ganske almindelig dag for en gruppe unge i New York, hvor tingene lige pludselig tager en usædvanlig drejning, i form af terror. Nu handler det udelukkende om at overleve. Det er en mørk film om ren og skær overlevelse, og intet andet. Mere indhold er der sådan set ikke, og filmen kan derfor skuffe visse folk. Cloverfield er nemlig en lang ildkamp. Det er både underholdende og uhyggeligt, når et mystisk monster viser sit grimme ansigt, og smadrer alt hvad den kan komme i nærheden af. Filmens præmis kan indrømmet virke anstrengende i længden, og er lige ved at fremkalde en hovedpine, men heldigvis vænner man sig til stilen i løbet af filmen. Skuespillet er også fint, selvom vi atter engang skal igennem nogle sædvanlige klicheer. Hvorfor skal man altid foretage sig en personlig redningsaktion, midt i kaosset og ødelæggelserne? Filmen gav et kick i biffen, men når stormen har lagt sig, og når man har set filmen en gang til, så taber den en enkelt stjerne. Men det gør ikke sååå meget, for filmen er stadig underholdende og en der sidder fast i dit sind for en kort stund.