Det glædelige huttelihut gensyn

De glade 80’ere og miraklet i 92 er alle tidspunkter, enhver dansker bør nikke genkendende til med en hunger om en lignende oplevelse i fremtiden. Mens vi venter på, at det nuværende landshold kommer til en slutrunde, ville det være mere end oplagt, at proppe Mads Thulstrups og Carsten Søsteds fodbolddokumentar i DVD-maskinen, og få et tiltrængt gensyn med de dage, hvor det var en smule sjovere at være dansk fodboldfan.

Fra det herlige gensyn med de danske fodboldamatører, til Sepp Pionteks revolutionerende indtræden, er en nostalgisk orgasme af fest og farver, pølser og fadøl, dansk dynamit og uvurderlige kiksede, vittigheder som den dag i dag ville have været forkasteligt. Tiden var (heldigvis) en anden. En tid hvor fest og ballade stadig havde plads, selvom en visionær landsholdstræner, med tyske disciplinerede aner, stod på sidelinjen med rynket pande, mens Elkjær og co. illustrerede på fornemste vis, den danske tilbagelænet og øl elskende kultur. Og netop denne kombination af skarpe retningslinjer og bajere, hvor der er rum til begge ting, gør gensynet med alle tiders fodbolddrenge endnu mere elskværdigt. Den nødvendige struktur og den frisindede spilleyst har aldrig været kombineret bedre.

Måske var der bare dengang plads til begge dele. Professionalisme syntes et tyndt ord set i nutidens perspektiv. Det var mere frit at være fodboldspiller og det var mere glædeligt at være fodboldfan. Ånden omkring hele den danske fodbold, som Sepp Piontek æraen vakte, var varm og lunefuld og det smitter af på de uforglemmelige billeder af en Elkjær med hul i shortsene, en grædefærdig Flemming Povlsen og en ung Michael Laudrup som under den famøse ”det er genialt, det der”, tryllebandt en hel nation. Det er en stor og lang fest, man aldrig ønsker, skulle slutte, instruktørerne Mads Thulstrup og Carsten Søsted har strikket sammen midt i en tiltrængt tid med landsholdstørke – som endelig ser ud til at være over.

I en tid, hvor den danske kultur langsomt syntes at smuldrer, er det mere end blot en nydelse at tage en tur i tidsmaskinen og (for nogen) blive ung igen. Måske er det bare fodbold, et billigt middel til at samle en nation. Måske er det mere end det. Måske er den vittige, til tider helt komiske facon af camping afslappethed, netop det, der definerede os som danskere. Når vores hold spiller godt, er vi bedre nationalister. Måske er det på tide, at træde tilbage til vores glemte afgrøder. Glemme alt om den stressende hverdag, det tunge økonomiske ansvar og karriereræset, og i stedet tage en tur foran fjernsynet med ”… Og det var Danmark” spillende DVD-maskinen, som tager os tilbage til en tid, hvor en lille grim fodboldælling blev til en svane, malet med rødt og hvidt.