Racisme med fad bismag
3.0
Amerikansk forstadsthriller med en interessant præmis: Et ungt ægtepar flytter til Los Angeles-forstaden Lake View Terrace. Han er hvid, hun er sort, og det provokerer deres nye nabo, en ældre sort politibetjent, som begynder at chikanere dem.
Ideen med at vende typiske racistiske mønstre på hovedet er ikke ny, men "Lakeview Terrace" gør det som udgangspunkt intelligent. Der er selvfølgelig en grundlæggende pointe i, at racisme ikke har nogen hudfarve, og derudover spejler manuskriptforfatter David Lougherty fint politimandens aggressioner i ægteparrets egne latente konflikter - og viser dermed, at snæversyn tager mange former og bliver næret af mange forskellige ting. Endelig er det næppe noget tilfælde, at historien foregår i lige præcis Lake View Terrace - det var i det kvarter, at fire politimænd i 1991 tævede Rodney King.
Desværre holder "Lakeview Terrace" sig kun på sporet i de første to tredjedele, for instruktør Neil LaBute lader filmen synke sammen som en standard-thriller mod slutningen. For det første bliver det tidligt signaleret, at der er en årsag til politimandens hadske opførsel, og det viser sig at være på et så personligt plan, at det giver filmens mere overordnede belysning af racisme en fad bismag. Og derudover går handlingen så over-the-top mod slutningen i et forsøg på at skabe spænding, som aldrig rigtig virker. Dermed bliver filmen samlet set en omgang "nå ja, var det ikke mere, den ville?"
Men om ikke andet indeholder "Lakeview Terrace" én af Samuel L. Jacksons bedste præstationer i de senere år. Hans lumske grin og truende øjne passer perfekt til rollen som bitter politimand, der forsøger at glemme sine egne problemer ved at sparke nedad på andre. Patrick Wilson og Kerry Washington er også glimrende som hans udsatte naboer. Men som helhed er "Lakeview Terrace" altså en film, som ikke lever op til det potentiale, den viser i begyndelsen.
Ideen med at vende typiske racistiske mønstre på hovedet er ikke ny, men "Lakeview Terrace" gør det som udgangspunkt intelligent. Der er selvfølgelig en grundlæggende pointe i, at racisme ikke har nogen hudfarve, og derudover spejler manuskriptforfatter David Lougherty fint politimandens aggressioner i ægteparrets egne latente konflikter - og viser dermed, at snæversyn tager mange former og bliver næret af mange forskellige ting. Endelig er det næppe noget tilfælde, at historien foregår i lige præcis Lake View Terrace - det var i det kvarter, at fire politimænd i 1991 tævede Rodney King.
Desværre holder "Lakeview Terrace" sig kun på sporet i de første to tredjedele, for instruktør Neil LaBute lader filmen synke sammen som en standard-thriller mod slutningen. For det første bliver det tidligt signaleret, at der er en årsag til politimandens hadske opførsel, og det viser sig at være på et så personligt plan, at det giver filmens mere overordnede belysning af racisme en fad bismag. Og derudover går handlingen så over-the-top mod slutningen i et forsøg på at skabe spænding, som aldrig rigtig virker. Dermed bliver filmen samlet set en omgang "nå ja, var det ikke mere, den ville?"
Men om ikke andet indeholder "Lakeview Terrace" én af Samuel L. Jacksons bedste præstationer i de senere år. Hans lumske grin og truende øjne passer perfekt til rollen som bitter politimand, der forsøger at glemme sine egne problemer ved at sparke nedad på andre. Patrick Wilson og Kerry Washington er også glimrende som hans udsatte naboer. Men som helhed er "Lakeview Terrace" altså en film, som ikke lever op til det potentiale, den viser i begyndelsen.
02/12-2008
