Merry Fucking Christmas!
6.0
I en tid hvor det var de uovervindelige og ufejlbarlige dræbermaskiner, såsom Schwarzenegger, Van Damme og Stallone, der regerede action markedet, var ”Die Hard” ikke bare et frisk alternativ, men også et nødvendigt et af slagsen, som genopfandt action genren på ny og forlægget er blevet forsøgt efterlignet mange gange derefter, men ingen kopi har hverken kunne toppe eller komme op på siden af originalen, som stadig ligger højt placeret på de forskellige top 10 lister over bedste actionfilm nogensinde lavet og det er ganske forståeligt.
Det er juleaften og John McClane er netop ankommet til L.A. for at tilbringe julen med sin fraseparerede kone Holly og deres to børn. Mens McClane venter på at julefrokosten bliver færdig, overtager terroristerne, anført af den snu Hans Gruber, kontrollen af Nakatomi Plaza. Kun bevæbnet med sin tjenestepistol og sin viden starter McClane nu en enmandskrig mod terroristerne.
Dette kunne lyde som oplægget til en hver anden 80’er actionfilm, men det bliver hurtigt slået fast, at John McClane ikke er den typiske ustoppelige helt, der bare pløjer igennem det hele uden at få så meget som en skramme. Hovedpersonen i ”Die Hard” får både tydelige sår og skrammer og filmens skurk udnytter tilmed denne nyvundne sårbarhed til sin egen fordel i en af filmens fremragende action sekvenser, hvor vores barfodede helt er omringet af glasruder og Gruber benytter det på bedste vis til at svække helten.
John McTiernan er en erfaren herre, der forstår hvordan en god actionfilm skal skrues sammen, dette beviste han allerede med Predator, som udkom året før ”Die Hard”, men med denne film, forbedre han formlen for hvordan en god actionfilm skal sammensættes og konstruere selv noget nær den perfekte film. ”Die Hard” har op til flere nervepirrende øjeblikke og holder en fanget i et fast jerngreb af intens action og hjertestoppende spænding fra start til slut. Kort sagt en spændingskurve der siger spar to.
Men selv 20 år efter dens premiere, er filmen stadig en af de mest populære af sin slags. Dette skyldes ikke mindst den fantastiske action, men også de komplekse karakterer, den selvironiske humor og Bruce Willis’ ikoniske præstation som den hårdkogte, men dog menneskelige, newyorker-strømer John McClane.
”Die Hard” er en af de bedste actionfilm der nogensinde er lavet og det vil den formentlig blive ved med at være mange år frem i tiden, takket være dens umådeligt høje underholdningsværdi og en af filmhistoriens mest mindeværdige skurke, der både kan være udspekuleret og skræmmende på samme tid. Dette er en film, som alle burde se, selv folk der ellers ikke er til actionfilm burde give den en chance, den er det værd.
Det er juleaften og John McClane er netop ankommet til L.A. for at tilbringe julen med sin fraseparerede kone Holly og deres to børn. Mens McClane venter på at julefrokosten bliver færdig, overtager terroristerne, anført af den snu Hans Gruber, kontrollen af Nakatomi Plaza. Kun bevæbnet med sin tjenestepistol og sin viden starter McClane nu en enmandskrig mod terroristerne.
Dette kunne lyde som oplægget til en hver anden 80’er actionfilm, men det bliver hurtigt slået fast, at John McClane ikke er den typiske ustoppelige helt, der bare pløjer igennem det hele uden at få så meget som en skramme. Hovedpersonen i ”Die Hard” får både tydelige sår og skrammer og filmens skurk udnytter tilmed denne nyvundne sårbarhed til sin egen fordel i en af filmens fremragende action sekvenser, hvor vores barfodede helt er omringet af glasruder og Gruber benytter det på bedste vis til at svække helten.
John McTiernan er en erfaren herre, der forstår hvordan en god actionfilm skal skrues sammen, dette beviste han allerede med Predator, som udkom året før ”Die Hard”, men med denne film, forbedre han formlen for hvordan en god actionfilm skal sammensættes og konstruere selv noget nær den perfekte film. ”Die Hard” har op til flere nervepirrende øjeblikke og holder en fanget i et fast jerngreb af intens action og hjertestoppende spænding fra start til slut. Kort sagt en spændingskurve der siger spar to.
Men selv 20 år efter dens premiere, er filmen stadig en af de mest populære af sin slags. Dette skyldes ikke mindst den fantastiske action, men også de komplekse karakterer, den selvironiske humor og Bruce Willis’ ikoniske præstation som den hårdkogte, men dog menneskelige, newyorker-strømer John McClane.
”Die Hard” er en af de bedste actionfilm der nogensinde er lavet og det vil den formentlig blive ved med at være mange år frem i tiden, takket være dens umådeligt høje underholdningsværdi og en af filmhistoriens mest mindeværdige skurke, der både kan være udspekuleret og skræmmende på samme tid. Dette er en film, som alle burde se, selv folk der ellers ikke er til actionfilm burde give den en chance, den er det værd.
03/12-2008
