Det er ikke let at redde verden
5.0
Trine Dyrholm kan meget vel være på vej mod sin femte Bodil for "Lille soldat". Hun spiller titlens soldat, Lotte, som fuldkommen desillusioneret vender hjem fra tjeneste i udlandet. Hjemme i Danmark bliver Lotte opsøgt af sin far, der tilbyder hende et job som chauffør - for faderen selv og for hans 'kæreste', nigerianske Lily, der arbejder for det escortbureau, faderen kører ved siden af sin vognmandsforretning.
Historien i "Lille soldat" arbejder på to planer. Rammen om hele handlingen er konflikten mellem Lotte og den far, hun ikke har haft et rigtigt forhold til i årevis. En troværdig skildring af to mennesker, der måske gerne vil komme hinanden i møde, men har så mange ridser fra fortiden, at de ikke tør åbne sig. Men mindst lige så interessant er den nuancerede skildring af det prostitutionsmiljø, Lotte bliver blandet ind i.
Escortpigernes liv bliver på ingen måde romantiseret - tværtimod er der flere scener, som er ekstremt ubehagelige på forskellige måder. Mest grænseoverskridende er den flinke, midaldrende mand, der høfligt byder indenfor og serverer kaffe - men så også lige er nekrofil og derfor giver Lily en pille, der sørger for, at hun er bevidstløs, når han går i gang ... Men han er sød og betaler godt, så han er en god kunde, mener Lily. Og man tror på hende. For én af filmens helt store styrker er, at den ikke portrætterer escortpigen som en stakkel, men derimod en intelligent kvinde, der er bevidst om, hvad hun foretager sig. Der foregår rigtig mange ting i og omkring hendes liv, som er dybt forkastelige - men samtidig med, at den uden omsvøb viser dét, understreger "Lille soldat" ét af de største paradokser ved moderne kvindehandel. Nemlig at det ofte er kvinden selv, der vælger at blive handlet til at begynde med.
Jeg startede med at rose Dyrholm, som spiller fremragende. Hendes rolle er jo faktisk en klassisk manderolle - den hjemvendte soldat, hvis liv er i spåner. Som lever i en svinesti med takeaway-rester over det hele, tager det samme tøj på hver dag og drikker sig bevidstløs på bodegaen. Og Trine Dyrholm leverer den utroligt overbevisende, uden makeup, med jagede øjne og langt større overarme end normalt. Men Dyrholm får også fantastisk modspil af engelske Lorna Brown, der er lige så fremragende som Lily. Som tidligere nævnt er hendes luderrolle hverken lykkelig eller stakkels, men derimod et flerdimensionelt menneske, som blot lever under en form for logik, der sjældent er nødvendig i Vesten, og som ikke har lyst til at blive reddet af nogen. Dyrholm og Brown fungerer virkelig godt sammen - flere af deres scener er en imponerende konkurrence i, hvem der kan være mest passivt-aggressiv.
Og så skal man heller ikke glemme det tredje hjul i filmen, Finn Nielsen som Lottes far. Også han gør det glimrende som et skvat, der reelt ikke kan finde ud af at tage ansvar for det, han laver. Men igen er filmen flot nuanceret. Som tilskuer har man selvfølgelig ingen problemer med at fordømme manden moralsk - men i et par af filmens nøglescener er det alligevel faderen, der sætter tingene på spidsen med observationer, som man godt ved, han har ret i. Selv om man absolut ikke har lyst til at give ham ret.
"Lille soldat" er én af årets allerbedste danske film. Manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson og instruktør Annette K. Olesen har gjort et virkelig flot stykke arbejde med at skabe en historie, der er særdeles vedkommende i sin skildring af et stykke af Danmark, som ikke er rart at se på, men som langtfra er sort-hvidt. Gå ind og se den, hvis du gerne vil se en film, der provokerer og udfordrer holdninger, tør vise nuancer og ikke bare leverer overfladiske løsninger på problemerne.
"Du forsøger stadig at redde verden," siger Lottes far hånligt i filmen. Og det har man al mulig sympati for, at hun gør. Men det er dæleme ikke nemt.
Historien i "Lille soldat" arbejder på to planer. Rammen om hele handlingen er konflikten mellem Lotte og den far, hun ikke har haft et rigtigt forhold til i årevis. En troværdig skildring af to mennesker, der måske gerne vil komme hinanden i møde, men har så mange ridser fra fortiden, at de ikke tør åbne sig. Men mindst lige så interessant er den nuancerede skildring af det prostitutionsmiljø, Lotte bliver blandet ind i.
Escortpigernes liv bliver på ingen måde romantiseret - tværtimod er der flere scener, som er ekstremt ubehagelige på forskellige måder. Mest grænseoverskridende er den flinke, midaldrende mand, der høfligt byder indenfor og serverer kaffe - men så også lige er nekrofil og derfor giver Lily en pille, der sørger for, at hun er bevidstløs, når han går i gang ... Men han er sød og betaler godt, så han er en god kunde, mener Lily. Og man tror på hende. For én af filmens helt store styrker er, at den ikke portrætterer escortpigen som en stakkel, men derimod en intelligent kvinde, der er bevidst om, hvad hun foretager sig. Der foregår rigtig mange ting i og omkring hendes liv, som er dybt forkastelige - men samtidig med, at den uden omsvøb viser dét, understreger "Lille soldat" ét af de største paradokser ved moderne kvindehandel. Nemlig at det ofte er kvinden selv, der vælger at blive handlet til at begynde med.
Jeg startede med at rose Dyrholm, som spiller fremragende. Hendes rolle er jo faktisk en klassisk manderolle - den hjemvendte soldat, hvis liv er i spåner. Som lever i en svinesti med takeaway-rester over det hele, tager det samme tøj på hver dag og drikker sig bevidstløs på bodegaen. Og Trine Dyrholm leverer den utroligt overbevisende, uden makeup, med jagede øjne og langt større overarme end normalt. Men Dyrholm får også fantastisk modspil af engelske Lorna Brown, der er lige så fremragende som Lily. Som tidligere nævnt er hendes luderrolle hverken lykkelig eller stakkels, men derimod et flerdimensionelt menneske, som blot lever under en form for logik, der sjældent er nødvendig i Vesten, og som ikke har lyst til at blive reddet af nogen. Dyrholm og Brown fungerer virkelig godt sammen - flere af deres scener er en imponerende konkurrence i, hvem der kan være mest passivt-aggressiv.
Og så skal man heller ikke glemme det tredje hjul i filmen, Finn Nielsen som Lottes far. Også han gør det glimrende som et skvat, der reelt ikke kan finde ud af at tage ansvar for det, han laver. Men igen er filmen flot nuanceret. Som tilskuer har man selvfølgelig ingen problemer med at fordømme manden moralsk - men i et par af filmens nøglescener er det alligevel faderen, der sætter tingene på spidsen med observationer, som man godt ved, han har ret i. Selv om man absolut ikke har lyst til at give ham ret.
"Lille soldat" er én af årets allerbedste danske film. Manuskriptforfatter Kim Fupz Aakeson og instruktør Annette K. Olesen har gjort et virkelig flot stykke arbejde med at skabe en historie, der er særdeles vedkommende i sin skildring af et stykke af Danmark, som ikke er rart at se på, men som langtfra er sort-hvidt. Gå ind og se den, hvis du gerne vil se en film, der provokerer og udfordrer holdninger, tør vise nuancer og ikke bare leverer overfladiske løsninger på problemerne.
"Du forsøger stadig at redde verden," siger Lottes far hånligt i filmen. Og det har man al mulig sympati for, at hun gør. Men det er dæleme ikke nemt.
04/12-2008
