Fanget i dødsterningen
4.0
I den nervepirrende, mareridtsagtige science-fiction thriller "Cube" må seks umage karakterer overvinde deres forskelligheder og lære at samarbejde for at undslippe en række sindrigt indrettede dødsfælder med livet i behold.
Det er enhver persons værste mareridt: du er spærret inde i en kompleks, terningformet labyrint med kun én eneste udgang. I nogle af labyrintens rum gemmer sig snedigt udtænkte dødsfælder, som helt uden varsel kan gøre en ende på dit liv. Nogle af fælderne aktiveres ved lyde, andre ved de mindste bevægelser. Du kender ikke motivet for din tilstedeværelse i dødens labyrint - véd bare at du må ud, og helst med alle lemmer i behold. Kampen for livet kan begynde ...
Samarbejde på tværs af forskelligheder
Tilsyneladende uden nogen rationel eller logisk forklaring, vågner seks vidt forskellige mennesker en dag op inde i netop en sådan dødsterning. De seks er den opfarende, egoistiske politimand Quentin (Maurice Dean Wint), den moralske læge Holloway (Nicky Guadagni), den mystiske, tilknappede Worth (David Hewlett), den autistiske Kazan (Andrew Miller), den tidligere storforbryder Rennes (Wayne Robson) og den unge pige Leaven (Nicole deBoer). Langsomt går det op for de seks desperate fanger, at vejen ud muligvis ligger gemt i de alenlange cifre, som hvert enkelt rum i terningen er forsynet med. Problemet er blot, at det tager så lang tid at dechifrere tallene, at mad og væskemangel vil gøre det af med dem lang tid forinden. Nu må de seks mennesker kombinere deres forskellige talenter for at komme ud, og helst inden nerverne bliver så tyndslidte, at de går i flæsket på hinanden.
Fortættet atmosfære
Den unge debutinstruktør Vincenzo Natali har skabt den canadiske low-budget thriller "Cube", for knap en million dollars, hvilket er en mageløs bedrift. Selv om filmen er lavet med ganske få midler, kun én enkelt dekoration og en håndfuld ukendte skuespillere, virker den som en langt dyrere produktion. Natali har været opfindsom i idéfasen og sammen med den kreative set-dekoratør Jasna Stefanovic og fotografen Derek Rogers skabt en meget klaustrofobisk, fortættet atmosfære. Faktisk strakte budgettet ikke til de computergenererede effekter, som instruktøren gerne ville have, men han fik dem og den effektfulde make-up sponsoreret til filmen.
Det er simpelthen nervepirrende edge-of-the-seat spænding, når de seks mennesker skal søge en udvej fra den dødsensfarlige terning. Det er kontant underholdning, indimellem voldsomt og grafisk brutalt, men hele tiden dybt originalt, intelligent og absolut uforudsigeligt. For alle elskere af saftig science fiction-horror er "Cube" et must.

19/11-2018