- Landsbytosset -
5.0
Sidste år lagde forfatteren Erling Jepsen forlæg til årets danske film ifølge mig - ”Kunsten At Græde I Kor” var en dybt fascinerende tragiskkomisk skildring af forfatterens barndom, og nu har han så gjort det igen her, hvor han atter er manden med historien til årets danske filmoplevelse.
”Frygtelig Lykkelig” er, omend i brudstykker, også baseret på Jepsens personlige erfaringer med den sønderjyske hjemstavn – en stavn som instruktøren og barndomsvennen Henrik Ruben Genz kender lige så godt, men hvis man tror, den dermed står på grålig sønderjysk socialrealisme, ja så kan man godt tro om igen – det her er dansk film, som du aldrig har set det før.
Selvom inspirationen måske er der, så er prædikatet som en ”dansk Coen-film” lidt ærgerligt, da det kaster en skygge over alle de spændende og originale tanker, som Genz har gjort sig omkring sin nye film. Ude på Lars Tyndskids evige marker formår han at skabe en utrolig virkningsfuld kontrast til det afdæmpede miljø med den lækreste danske billedside i umindelige tider. Det er form, men det er i lige så høj grad indhold, og Genz viser sig som en stor visuel fortæller med billeder, der går hånd i hånd med den stærke fortælling om at miste sig selv og blive suget ned i et mudret dyb af larmende tavshed. Det hele foregår i en lille landsby, og det er lykkedes helt perfekt at ramme den fængselslignende ånd af udsigtsløshed, som filmen udforsker.
Uforudsigeligheden er i højsædet, og det er en fornøjelse at være vidne til den ene betagende scene efter den anden. Det er en film, man ikke ved, hvor man har, og gud hvor har det været tiltrængt i dansk sammenhæng. Den tykke noir-stemnings møde med de nikotingule værtshusvægge kulminerer når det veloplagte hold af skuespillere sætter ansigt på lokal galskab i højkoncentreret form – selv Kim Bodnia er god, og det har han ikke været længe.
Dette er ikke blot en sejr for dristigheden i dansk film, det er en sjælden dansk filmperle, og Genz har omsider slået det brød op, som vi hele tiden har vidst han kunne bage, siden han forlod filmskolen med et brag af en afgangsfilm.
”Frygtelig Lykkelig” er, omend i brudstykker, også baseret på Jepsens personlige erfaringer med den sønderjyske hjemstavn – en stavn som instruktøren og barndomsvennen Henrik Ruben Genz kender lige så godt, men hvis man tror, den dermed står på grålig sønderjysk socialrealisme, ja så kan man godt tro om igen – det her er dansk film, som du aldrig har set det før.
Selvom inspirationen måske er der, så er prædikatet som en ”dansk Coen-film” lidt ærgerligt, da det kaster en skygge over alle de spændende og originale tanker, som Genz har gjort sig omkring sin nye film. Ude på Lars Tyndskids evige marker formår han at skabe en utrolig virkningsfuld kontrast til det afdæmpede miljø med den lækreste danske billedside i umindelige tider. Det er form, men det er i lige så høj grad indhold, og Genz viser sig som en stor visuel fortæller med billeder, der går hånd i hånd med den stærke fortælling om at miste sig selv og blive suget ned i et mudret dyb af larmende tavshed. Det hele foregår i en lille landsby, og det er lykkedes helt perfekt at ramme den fængselslignende ånd af udsigtsløshed, som filmen udforsker.
Uforudsigeligheden er i højsædet, og det er en fornøjelse at være vidne til den ene betagende scene efter den anden. Det er en film, man ikke ved, hvor man har, og gud hvor har det været tiltrængt i dansk sammenhæng. Den tykke noir-stemnings møde med de nikotingule værtshusvægge kulminerer når det veloplagte hold af skuespillere sætter ansigt på lokal galskab i højkoncentreret form – selv Kim Bodnia er god, og det har han ikke været længe.
Dette er ikke blot en sejr for dristigheden i dansk film, det er en sjælden dansk filmperle, og Genz har omsider slået det brød op, som vi hele tiden har vidst han kunne bage, siden han forlod filmskolen med et brag af en afgangsfilm.
11/12-2008
