Et tamt kompromis
3.0
Filmen har simpelthen et troværdighedsproblem, da der simpelthen ikke er nok sammenhæng mellem den tilsyneladende almindelige hovedperson og hans (senere i filmen) dybt bizare handlinger. Her ville det måske have hjulpet, hvis man havde forholdt sig mere loyalt til Erling Jepsens oprindelige litterære oplæg, hvor hovedpersonen fra starten skiltres som en særling.
Desuden irriterer det mig, at filmen konstant forsøger at fremstille disse perverse indslag med sort og syg humor, da der egentlig aldrig er noget at grine ad. Det er som om den ikke har modet til at springe ud som fuldblodstragedie og i stedet hopper på et tamt kompromis, hvilket er en skam, da historien i sin grundlæggende form faktisk er medrivende nok.
Dette kompromis giver dog filmen et lidt absurd præg i dens blanding af amerikansk western og sønderjysk hverdag, hvorigennem den skaber sin egen virkelighed og udtryksform, og således til tider virker ganske original... trods alt!
Desuden irriterer det mig, at filmen konstant forsøger at fremstille disse perverse indslag med sort og syg humor, da der egentlig aldrig er noget at grine ad. Det er som om den ikke har modet til at springe ud som fuldblodstragedie og i stedet hopper på et tamt kompromis, hvilket er en skam, da historien i sin grundlæggende form faktisk er medrivende nok.
Dette kompromis giver dog filmen et lidt absurd præg i dens blanding af amerikansk western og sønderjysk hverdag, hvorigennem den skaber sin egen virkelighed og udtryksform, og således til tider virker ganske original... trods alt!
12/12-2008
