"You can't spell families without lies"
3.0
Brad og Kate er et ungt californisk par, der lever et sorgløst liv. Hvert år bilder de deres familier ind, at de bruger julen til godgørende arbejde, men i virkeligheden tager de på luksusferie. Dette år bliver alle afgange bare aflyst, og da et tv-hold filmer dem i lufthavnen, er der ingen vej uden om jul med familierne - og begge forældrepar er skilt, så der skal klemmes fire gange julehygge ind på én dag.
Det er ret åbenlyst, at "Four Christmases" er kommet til verden, ved at de fire manuskriptforfattere har sat sig ned og brainstormet over de mest rædselsfulde ting, man kan opleve med sin familie. Resultatet er reelt en samling sketches, der leveres lettere overgearet, ofte er platte og ikke bindes ret godt sammen.
Men til gengæld er en stor del af scenerne også virkelig morsomme - for jeg vil tro, at langt de fleste vil finde noget genkendeligt i dette galleri af voldelige brødre, mobbende søstre, øretæveindbydende niecer, pinlige stedfædre, uopmærksomme mødre, forstokkede fædre og liderlige bedstemødre. Folkene bag "Four Christmases" er ikke bange for at gøre grin med noget som helst, og det er altså forfriskende at se en film, hvor selv spædbørn kan komme til skade.
Nu er det jo en amerikansk julefilm, så selvfølgelig er der også et par feelgood-moraler. Den første handler om, at man skal turde være sig selv i et forhold - og ikke som de to hovedpersoner forsøge at gemme familien væk, fordi man skammer sig over dem. Den anden er, at familien er det vigtigste i verden. Men den sidste bliver leveret med så lidt overbevisning, at det synes at være noget, producenterne har insisteret på at få med for ikke at fornærme amerikanske familieværdier. For mig virkede det i hvert fald, som om filmen nærmere er enig med Brads far, når han gnægger: "You can't spell families without lies."
I de to hovedroller gør Vince Vaughn og Reese Witherspoon det glimrende. Der er god kemi i deres samspil, og Vaugh går kun over-the-top i en enkelt scene, mens Witherspoon gør god brug af sin nasale stemme. Og så er det nogle solide, gamle navne, der spiller de fire forældre: Robert Duvall, Mary Steenburgen, Sissy Spacek og Jon Voight.
Jeg morede mig glimrende over "Four Christmases", selv om det er én af den slags film, man føler, det er dårlig smag at kunne lide. Men jeg kan sagtens relatere til dens hysteriske parodier på familieritualer og lander derfor på tre store stjerner.
Det er ret åbenlyst, at "Four Christmases" er kommet til verden, ved at de fire manuskriptforfattere har sat sig ned og brainstormet over de mest rædselsfulde ting, man kan opleve med sin familie. Resultatet er reelt en samling sketches, der leveres lettere overgearet, ofte er platte og ikke bindes ret godt sammen.
Men til gengæld er en stor del af scenerne også virkelig morsomme - for jeg vil tro, at langt de fleste vil finde noget genkendeligt i dette galleri af voldelige brødre, mobbende søstre, øretæveindbydende niecer, pinlige stedfædre, uopmærksomme mødre, forstokkede fædre og liderlige bedstemødre. Folkene bag "Four Christmases" er ikke bange for at gøre grin med noget som helst, og det er altså forfriskende at se en film, hvor selv spædbørn kan komme til skade.
Nu er det jo en amerikansk julefilm, så selvfølgelig er der også et par feelgood-moraler. Den første handler om, at man skal turde være sig selv i et forhold - og ikke som de to hovedpersoner forsøge at gemme familien væk, fordi man skammer sig over dem. Den anden er, at familien er det vigtigste i verden. Men den sidste bliver leveret med så lidt overbevisning, at det synes at være noget, producenterne har insisteret på at få med for ikke at fornærme amerikanske familieværdier. For mig virkede det i hvert fald, som om filmen nærmere er enig med Brads far, når han gnægger: "You can't spell families without lies."
I de to hovedroller gør Vince Vaughn og Reese Witherspoon det glimrende. Der er god kemi i deres samspil, og Vaugh går kun over-the-top i en enkelt scene, mens Witherspoon gør god brug af sin nasale stemme. Og så er det nogle solide, gamle navne, der spiller de fire forældre: Robert Duvall, Mary Steenburgen, Sissy Spacek og Jon Voight.
Jeg morede mig glimrende over "Four Christmases", selv om det er én af den slags film, man føler, det er dårlig smag at kunne lide. Men jeg kan sagtens relatere til dens hysteriske parodier på familieritualer og lander derfor på tre store stjerner.
16/12-2008
