Borte i bushen
4.0
Baz Luhrmann er gået i retro-mode og har lavet en storfilm, som de lavede dem i de gode, gamle dage i Hollywood. "Australia" har masser af åbenlyse referencer til "The Wizard of Oz", og der er også hentet noget fra westerngenren - men den stærkeste inspiration til filmen kommer meget tydeligt fra "Gone with the Wind".
Som i Margaret Mitchells borgerkrigshistorie handler "Australia" om en overklassekvinde, der beslutter sig for at smøge ærmerne op og kæmpe for sin farm. Hun har et brydsomt forhold til en meget maskulin mand. Og der bliver vendt op og ned på mange ting, da der udbryder krig - her i form af Anden Verdenskrigs ankomst til Stillehavet. Sammenlignet med Scarlett O'Hara kommer Lady Sarah Ashley dog ikke igennem så mange op- og nedture i "Australia". Luhrmann er ikke helt skarp i personskildringen, og i nogle af filmens konflikter synes han kun at kradse lidt i overfladen, så de bliver ret klichéagtige.
Men Luhrmanns virkelige mission er heller ikke at lave romantisk drama - det vigtigste tema i "Australia" er derimod den umenneskelige behandling af hjemlandets aboriginere. Skåret ud i pap via heltindens omsorg for den dreng, som også fungerer som filmens fortællerstemme. Hvilket ud over en lettere naivistisk stil giver historien en fantastisk dimension i form af de indfødtes sang- og drømmemagi. Og altså en alvorlig pointe om, at mens englænderne havde travlt med at bekæmpe nazisterne i Europa, blev der udøvet sand herrefolksmentalitet i den anden ende af Imperiet.
Den pointe bliver så pakket ind i romantisk storfilmsstil og et widescreen Technicolor-look, som ikke lader forbillederne noget tilbage. Der er virkelig gjort noget ud af det visuelle, og det giver både fantastiske landskabsbilleder fra Nordaustralien, imponerende scener med bissende kvæg og en livagtig gengivelse af japanernes angreb på Darwin.
Samtidig har filmen et fint fungerende romantisk par i Nicole Kidman og Hugh Jackman. Kidman er godt nok tæt på det karikerede som Lady Ashley, men hun bærer alligevel rollen igennem på sin karisma. Og Jackman er rigtig fin som frihedselskende helt af cowboy-typen. Det er også herligt at gense Bryan Brown som kynisk kvægbaron, mens David Wenham derimod er ret svag som hans håndlanger, der godt nok er historiens reelle skurk, men aldrig bliver andet end en kliché.
Det er nemt at kritisere "Australia" - for at være for lang, for at gå for meget op i formen, for at indholdet er politisk korrekt og klichéfyldt. Men hvis man som jeg holder af de store armbevægelser og Technicolor-stilen fra Hollywoods guldalder, så bliver man vældig godt underholdt, hvis man bare læner sig tilbage og nyder de flotte billeder, de karismatiske hovedroller og Baz Luhrmanns hyldest til en æra, hvor der var mere farvelade på lærredet.
Som i Margaret Mitchells borgerkrigshistorie handler "Australia" om en overklassekvinde, der beslutter sig for at smøge ærmerne op og kæmpe for sin farm. Hun har et brydsomt forhold til en meget maskulin mand. Og der bliver vendt op og ned på mange ting, da der udbryder krig - her i form af Anden Verdenskrigs ankomst til Stillehavet. Sammenlignet med Scarlett O'Hara kommer Lady Sarah Ashley dog ikke igennem så mange op- og nedture i "Australia". Luhrmann er ikke helt skarp i personskildringen, og i nogle af filmens konflikter synes han kun at kradse lidt i overfladen, så de bliver ret klichéagtige.
Men Luhrmanns virkelige mission er heller ikke at lave romantisk drama - det vigtigste tema i "Australia" er derimod den umenneskelige behandling af hjemlandets aboriginere. Skåret ud i pap via heltindens omsorg for den dreng, som også fungerer som filmens fortællerstemme. Hvilket ud over en lettere naivistisk stil giver historien en fantastisk dimension i form af de indfødtes sang- og drømmemagi. Og altså en alvorlig pointe om, at mens englænderne havde travlt med at bekæmpe nazisterne i Europa, blev der udøvet sand herrefolksmentalitet i den anden ende af Imperiet.
Den pointe bliver så pakket ind i romantisk storfilmsstil og et widescreen Technicolor-look, som ikke lader forbillederne noget tilbage. Der er virkelig gjort noget ud af det visuelle, og det giver både fantastiske landskabsbilleder fra Nordaustralien, imponerende scener med bissende kvæg og en livagtig gengivelse af japanernes angreb på Darwin.
Samtidig har filmen et fint fungerende romantisk par i Nicole Kidman og Hugh Jackman. Kidman er godt nok tæt på det karikerede som Lady Ashley, men hun bærer alligevel rollen igennem på sin karisma. Og Jackman er rigtig fin som frihedselskende helt af cowboy-typen. Det er også herligt at gense Bryan Brown som kynisk kvægbaron, mens David Wenham derimod er ret svag som hans håndlanger, der godt nok er historiens reelle skurk, men aldrig bliver andet end en kliché.
Det er nemt at kritisere "Australia" - for at være for lang, for at gå for meget op i formen, for at indholdet er politisk korrekt og klichéfyldt. Men hvis man som jeg holder af de store armbevægelser og Technicolor-stilen fra Hollywoods guldalder, så bliver man vældig godt underholdt, hvis man bare læner sig tilbage og nyder de flotte billeder, de karismatiske hovedroller og Baz Luhrmanns hyldest til en æra, hvor der var mere farvelade på lærredet.
28/12-2008
