Ud over himmel og jord
5.0
Kubricks, ”Rumrejsen år 2001”, er en størrelse af en film, man dårlig nok begriber. Fra dens omfattende diskussion i hvorvidt filmen er mere end blot en stor neon skærende og visuelt perfekt meningsløshed – et værktøj til datidens narkotika dyrkende flippere – eller om Kubrick simpelthen søgte ind der, hvor man dårlig nok selv kan begive sig hen. At Kubrick med ”Rumrejsen år 2001” tager fat i noget af en så stor kosmisk størrelse, at det er tæt på at tilte ud over den grænse hvor vores fatningssans slutter. Uanset hvad man hengiver sig til, så er ”Rumrejsen år 2001” science-fiction, og film for den sags skyld, man aldrig har set før - original i ordets dybeste klang.
Hvor ”Star Wars” som sci-fi film har rødder fra genrer som western og adventure, ”Blade Runner” med sit futuristiske noir fundament og ”Alien” som en gyser – hvor fremtiden som tid bruges, som afsæt for selve gyset, er Kubricks rumvision renskåret sci-fi. Da sci-fi kan siges at være en formidabel iscenesætter til andre genre som action og drama, for at give det hele et nyt mystificerende lys og dimension, er den på egen hånd forbavsende uhåndgribelig dramamæssigt. Bort set fra den glødende intense slutning og astronauternes nervepirrende kamp mod computeren, HAL-9000, er Kubricks rumrejse glippet for drama og spænding. Men i Kubricks hænder får det fragmenteret handlingsforløb, fra menneskets fødsel til forretningsrejser til månen, en glans af helhed med sin sammensmeltning via symfonisk og klassiske musik og bjergtagende land- og planetpanoreringer.
”Rumrejsen år 2001” emmer af nøgtern perfektion i hvert eneste billede og klipning i hypnotiserende overensstemmelse med lydsiden. Den siger alt uden at tale, og rejser flere spørgsmål end den gider at svarer på. Kubrick skabte med andre ord i 1968 – endda året før Neil Amstrongs første skridt på månen – et tidløs værk, som på imponerende vis visuelt overgår mange af de bombastiske og dyre filmproduktioner der bliver udgivet i dag. Alene det er nok til en velfortjent definering som et styks filmhistorie, men den er på mange måder også meget mere, end blot billedlir og banebrydende special-effects. Og så kan der også være hold i at sige, at Kubrick printet billedrealiseringen af det store uendelige univers.
Var Kubrick, blot en filminstruktør der tog sig udbytte af tidens præg af en psykedeliske trang til det store og uforklarlige ingenting, blandet godt op med hallucinationsfremkaldende narkotika? Eller var han i virkeligheden en filmisk og poetisk pioner af kosmiske dimensioner, som forstod at stille spørgsmål, som selv ikke de fjerneste afkroge af den humane hjerne kan svarer på? Det er svært at sige, for ”Rumrejsen år 2001” er på mange måder et stort rungende og betagende spørgsmål, som kræver masser af timevis studering, diskussion og analyser, for måske aldrig at nå frem til et endegyldigt svar. Dette understreger blot, at der engang var en filminstruktør, som om nogen så fremtiden og prægede den, ja måske trådte ubevidst ind i den. For det er næsten lige det, ”Rumrejsen år 2001” gør.
Min hjemmeside: http://kulturanmelderen.blogspot.com/
Hvor ”Star Wars” som sci-fi film har rødder fra genrer som western og adventure, ”Blade Runner” med sit futuristiske noir fundament og ”Alien” som en gyser – hvor fremtiden som tid bruges, som afsæt for selve gyset, er Kubricks rumvision renskåret sci-fi. Da sci-fi kan siges at være en formidabel iscenesætter til andre genre som action og drama, for at give det hele et nyt mystificerende lys og dimension, er den på egen hånd forbavsende uhåndgribelig dramamæssigt. Bort set fra den glødende intense slutning og astronauternes nervepirrende kamp mod computeren, HAL-9000, er Kubricks rumrejse glippet for drama og spænding. Men i Kubricks hænder får det fragmenteret handlingsforløb, fra menneskets fødsel til forretningsrejser til månen, en glans af helhed med sin sammensmeltning via symfonisk og klassiske musik og bjergtagende land- og planetpanoreringer.
”Rumrejsen år 2001” emmer af nøgtern perfektion i hvert eneste billede og klipning i hypnotiserende overensstemmelse med lydsiden. Den siger alt uden at tale, og rejser flere spørgsmål end den gider at svarer på. Kubrick skabte med andre ord i 1968 – endda året før Neil Amstrongs første skridt på månen – et tidløs værk, som på imponerende vis visuelt overgår mange af de bombastiske og dyre filmproduktioner der bliver udgivet i dag. Alene det er nok til en velfortjent definering som et styks filmhistorie, men den er på mange måder også meget mere, end blot billedlir og banebrydende special-effects. Og så kan der også være hold i at sige, at Kubrick printet billedrealiseringen af det store uendelige univers.
Var Kubrick, blot en filminstruktør der tog sig udbytte af tidens præg af en psykedeliske trang til det store og uforklarlige ingenting, blandet godt op med hallucinationsfremkaldende narkotika? Eller var han i virkeligheden en filmisk og poetisk pioner af kosmiske dimensioner, som forstod at stille spørgsmål, som selv ikke de fjerneste afkroge af den humane hjerne kan svarer på? Det er svært at sige, for ”Rumrejsen år 2001” er på mange måder et stort rungende og betagende spørgsmål, som kræver masser af timevis studering, diskussion og analyser, for måske aldrig at nå frem til et endegyldigt svar. Dette understreger blot, at der engang var en filminstruktør, som om nogen så fremtiden og prægede den, ja måske trådte ubevidst ind i den. For det er næsten lige det, ”Rumrejsen år 2001” gør.
Min hjemmeside: http://kulturanmelderen.blogspot.com/
30/12-2008
