Mere interessant end vellykket...

3.0
Hatten af for at monster-mainstream-genren stadig kan opfordre til kreativitet. At blande et Godzilla rip-off med en dokumentaristisk stil er i det mindste et symbol for sund nytænkning.

Og langt hen af vejen også ganske effektfuld. Klaustrofobien, panikken og katastrofoen er klart mere vedkommende i øjenhøjde. Kombineret med troværdige effekter og en frisk hang til ikke at overforklare sig selv formår Cloverfield rent faktisk at levere sin spændning.

Men helt uproblematisk er det heller ikke. Effekten af post-9-11 brænder meget igennem. Sammenstyrtede bygninger og skrigende mennesker minder kvalmt meget om 9-11-billeder. Og monsteret som spiller bowling med amerikanske monumenter - frihedsgudindens hoved - er påklistret i sit forsøg på at ramme det amerikanske marked lige på nerven.

Men mest af alt er Cloverfield hamrende hul og uden intentioner. Karaktererne er ikke sønderligt interessante og slutning er drænet for energi. Måske en film ville have virket bedre uden for den obligatoriske 90minutters bioraffilm konvention.

Tilgengæld er Cloverfield et koncept der længe kan brygges videre på i marketingsafdelingen...

(Check min filmblog: http://sekundet.blogspot.com/)
Cloverfield