En Skuffende affære!
2.0
Som fan af Will Eisners berømte tegneserie "The Spirit" var dette en af de film jeg så mest frem til i 2008. Men med de store forventninger fulgte også en stor frygt for, om filmen kunne leve op til disse. Det syntes på forhånd en umulig opgave, og jeg må da også på forhånd konkludere at det ikke er lykkedes Miller at lave den "The Spirit - Movie" som tegneserien vitterligt fortjener. Filmen har enkelte lyspunkter men disse er langt fra nok til at opveje de mange kilder til frustration som filmen indeholder.
**SPOILER ALERT**
Overordnet set handler filmen om en tidligere politibetjent ved navn Denny Colt der døde i tjeneste. Af årsager der bliver forklaret længere henne i filmen "genopstår" Denny dog kort efter sin begravelse og beslutter sig for at bruge sin nyanskaffet anonymitet til at bekæmpe kriminaliteten i hans elskede hjemby Central City. Til hans hjælp har Denny en tilsyndeladende helefaktor der gør ham mere eller mindre umulig at slå ihjel samt hans charmerende personlighed som kan forføre ethvert kvindehjerte. Men i kulissen står Spirits ærkefjende, The Octopus, klar til kamp.
Dermed er plottet sat op til en storslået action film med masser af fart og effekter. Filmen evner dog ikke at levere det ønskede resultat og man finder sig selv, allerede tidligt i filmen, forvirret og søgende efter struktur i en handling som konstant skifter tempo og stil. Filmen begynder ellers lovende og de første 10 minutter er efter min mening også de bedste i filmen. Efter dette er det som om alt system ,i Frank Millers første film som instruktør, forsvinder ud af vinduet. Filmens mangel på balance mellem langsomme scener, såsom samtaler mellem Spirit og hans "venner", og actionscener er ustruktureret i en sådan grad at det bliver et decideret irritationsmoment. Mange scener bliver så langtrukne at det grænser til det kedelige på trods af ellers spændende personligheder som Spirit og Sand Saref for bare at nævne et par stykker. Disse scener står i stærk kontrast til filmens aktionscener som der egentlig er rimelig vellykket på trods af et til tider meget højt tempo der kan virke forvirrende.
Sammentidig skifter filmens tone også karakter i løbet af filmen. Hvad der lægger ud som en dyster og mørk action postmoderne noir forvandles til en håbløs lallende komedie hver gang vi har "The Octopus" og hans dumme lakajer i billedet. Disse pludselige skift gør det svært at se det sjove i scener der måske oprindelig var tiltænkt komiske men istedet fremkommer malplaceret og latterlige.
På skuespiller fronten så det på forhånd godt ud. Med store navne som Sam Jackson, Scarlett Johansson, Eva Mendes har filmen ihvertfald potentialet til at tiltrække mange tilskuere. Dog bliver de fleste af skuespillerne svigtet af et svagt manuskript som ikke giver meget plads til indsigt i de enkelte personligheder og dermed efterlader dem som tomme intetsigende. Mendes og Johansson lider begge under dette og får ikke meget plads til deres karaktere mens Jackson håbløst overspiller rollen som superskurken "The Octopus".
Filmen er dog ikke helt uden positive elementer. Sarah Poulson gør det udemærket i rollen som Ellen Dolan som fremstår præcis som hun er tiltænkt i tegneserien: Spirits faste holdepunkt som måske elsker ham højere end nogen anden kvinde før har gjort. Gabriel Macht gør det også glimrende i hovedrollen og tilfører en dyster sørmodighed over vores helt. Den visulle stil er også vær at notere sig. Visuelt er filmen utrolig smuk og Miller har ikke sparet på effekterne. Sammentidig viser Miller endnu engang sit talent for film noir stilarten. Central City fremgår som et mørkt og dystert sted præcis som Eisner havde skabt den i sine tegneserier og skyggerne indehylder konstant omgivelserne og vores hovedpersoner. Det er generelt en fornøjelse at se på.
Konklusionen må dog alligevel være at The Spirit er en skufffende affære som fortjener en bedre skæbne end den Frank Miller har givet den. På trods af enkelte gode skuespiller præstationer og en overdådig flot visuel side er filmen stadig ikke andet end en middelmådig actionfilm som mangler struktur og dybde i et svagt manuskript.
**SPOILER ALERT**
Overordnet set handler filmen om en tidligere politibetjent ved navn Denny Colt der døde i tjeneste. Af årsager der bliver forklaret længere henne i filmen "genopstår" Denny dog kort efter sin begravelse og beslutter sig for at bruge sin nyanskaffet anonymitet til at bekæmpe kriminaliteten i hans elskede hjemby Central City. Til hans hjælp har Denny en tilsyndeladende helefaktor der gør ham mere eller mindre umulig at slå ihjel samt hans charmerende personlighed som kan forføre ethvert kvindehjerte. Men i kulissen står Spirits ærkefjende, The Octopus, klar til kamp.
Dermed er plottet sat op til en storslået action film med masser af fart og effekter. Filmen evner dog ikke at levere det ønskede resultat og man finder sig selv, allerede tidligt i filmen, forvirret og søgende efter struktur i en handling som konstant skifter tempo og stil. Filmen begynder ellers lovende og de første 10 minutter er efter min mening også de bedste i filmen. Efter dette er det som om alt system ,i Frank Millers første film som instruktør, forsvinder ud af vinduet. Filmens mangel på balance mellem langsomme scener, såsom samtaler mellem Spirit og hans "venner", og actionscener er ustruktureret i en sådan grad at det bliver et decideret irritationsmoment. Mange scener bliver så langtrukne at det grænser til det kedelige på trods af ellers spændende personligheder som Spirit og Sand Saref for bare at nævne et par stykker. Disse scener står i stærk kontrast til filmens aktionscener som der egentlig er rimelig vellykket på trods af et til tider meget højt tempo der kan virke forvirrende.
Sammentidig skifter filmens tone også karakter i løbet af filmen. Hvad der lægger ud som en dyster og mørk action postmoderne noir forvandles til en håbløs lallende komedie hver gang vi har "The Octopus" og hans dumme lakajer i billedet. Disse pludselige skift gør det svært at se det sjove i scener der måske oprindelig var tiltænkt komiske men istedet fremkommer malplaceret og latterlige.
På skuespiller fronten så det på forhånd godt ud. Med store navne som Sam Jackson, Scarlett Johansson, Eva Mendes har filmen ihvertfald potentialet til at tiltrække mange tilskuere. Dog bliver de fleste af skuespillerne svigtet af et svagt manuskript som ikke giver meget plads til indsigt i de enkelte personligheder og dermed efterlader dem som tomme intetsigende. Mendes og Johansson lider begge under dette og får ikke meget plads til deres karaktere mens Jackson håbløst overspiller rollen som superskurken "The Octopus".
Filmen er dog ikke helt uden positive elementer. Sarah Poulson gør det udemærket i rollen som Ellen Dolan som fremstår præcis som hun er tiltænkt i tegneserien: Spirits faste holdepunkt som måske elsker ham højere end nogen anden kvinde før har gjort. Gabriel Macht gør det også glimrende i hovedrollen og tilfører en dyster sørmodighed over vores helt. Den visulle stil er også vær at notere sig. Visuelt er filmen utrolig smuk og Miller har ikke sparet på effekterne. Sammentidig viser Miller endnu engang sit talent for film noir stilarten. Central City fremgår som et mørkt og dystert sted præcis som Eisner havde skabt den i sine tegneserier og skyggerne indehylder konstant omgivelserne og vores hovedpersoner. Det er generelt en fornøjelse at se på.
Konklusionen må dog alligevel være at The Spirit er en skufffende affære som fortjener en bedre skæbne end den Frank Miller har givet den. På trods af enkelte gode skuespiller præstationer og en overdådig flot visuel side er filmen stadig ikke andet end en middelmådig actionfilm som mangler struktur og dybde i et svagt manuskript.
02/01-2009
