Helt sort
4.0
"Men in Black" er en tempo- og humørfyldt science fiction-film. Det er både helt fjollet og helt fantastisk underholdende
De fleste ved, at der formentlig er flere nationaliteter samlet i New York end noget andet sted i verden. Men kun de færreste ved, at New York også er et populært rejsemål for hele universets rummænd og -damer. Nogle er bare turister, andre slår sig ned permanent, så man ved aldrig, om avissælgeren, taxi-chaufføren eller landets præsident i virkeligheden er en alien.
Fare på færde
Langt de fleste af disse aliens er helt fredelige og passer sig selv, men universet er stort, så selvfølgelig findes der også interstellare ballademagere, der hovedsageligt er ude på at sprede død og ødelæggelse. Sådan en fyr lander på Jorden, og her kommer "the men in black" ind i billedet. De er Jordens sortklædte helte, der som de eneste kender til eksistensen af rumvæsenerne. Deres opgave er at sørge for ro og orden samt at beskytte verden mod at blive udslettet af rumuhyrer.
Så da J og K, vores to mænd i sort, kommer på sporet af et kæmpe rum-insekt, der har overtaget en stakkels bondemands krop, ved de godt, hvad klokken er slået: Fem minutter i dommedag. For hvis det lykkes insektet at stjæle en galakse (som befinder sig et andet sted end galakser plejer at befinde sig) og forlade Jorden med den, så bliver Jorden tilintetgjort. Og det kan vi jo ikke have.
Her holdes fest!
Hvis det lyder langt ude, så er der en god grund til det: Det er langt ude. Og forrygende underholdende. Der er simpelt hen et hav af møg-morsomme indfald og kvikke replikker, så man skal være mere end almindeligt stram i masken for at hænge sig i, at det kan være svært at få øje på meningen med løjerne. Og så er det glædeligt at se en film, der bugner af special effects, som vel at mærke er originale og veloplagte; alt for tit er special effects kedelige og tilsyneladende bare med for skams skyld.
Filmens instruktør, Barry Sonnenfeld, der har film som "Familien Addams" og "Get Shorty" bag sig, har med "Men in Black" skruet lidt ned for den sorte humor, men til gengæld er der flere rablende vanvittigheder. Kombinationen af den tørre Tommy Lee Jones som K og den kække Will Smith som J er godt fundet på, og de er så cool, at hvis det havde været en anden film, havde de kunnet kalde sig Mr. Black og Mr. White.
Lad det så være anbefaling nok: Det er altså sjovt, det her. Det er også flot. Det er ikke sikkert, man bliver klogere af at se "Men in Black", men hvem er ikke også klog nok i forvejen?
De fleste ved, at der formentlig er flere nationaliteter samlet i New York end noget andet sted i verden. Men kun de færreste ved, at New York også er et populært rejsemål for hele universets rummænd og -damer. Nogle er bare turister, andre slår sig ned permanent, så man ved aldrig, om avissælgeren, taxi-chaufføren eller landets præsident i virkeligheden er en alien.
Fare på færde
Langt de fleste af disse aliens er helt fredelige og passer sig selv, men universet er stort, så selvfølgelig findes der også interstellare ballademagere, der hovedsageligt er ude på at sprede død og ødelæggelse. Sådan en fyr lander på Jorden, og her kommer "the men in black" ind i billedet. De er Jordens sortklædte helte, der som de eneste kender til eksistensen af rumvæsenerne. Deres opgave er at sørge for ro og orden samt at beskytte verden mod at blive udslettet af rumuhyrer.
Så da J og K, vores to mænd i sort, kommer på sporet af et kæmpe rum-insekt, der har overtaget en stakkels bondemands krop, ved de godt, hvad klokken er slået: Fem minutter i dommedag. For hvis det lykkes insektet at stjæle en galakse (som befinder sig et andet sted end galakser plejer at befinde sig) og forlade Jorden med den, så bliver Jorden tilintetgjort. Og det kan vi jo ikke have.
Her holdes fest!
Hvis det lyder langt ude, så er der en god grund til det: Det er langt ude. Og forrygende underholdende. Der er simpelt hen et hav af møg-morsomme indfald og kvikke replikker, så man skal være mere end almindeligt stram i masken for at hænge sig i, at det kan være svært at få øje på meningen med løjerne. Og så er det glædeligt at se en film, der bugner af special effects, som vel at mærke er originale og veloplagte; alt for tit er special effects kedelige og tilsyneladende bare med for skams skyld.
Filmens instruktør, Barry Sonnenfeld, der har film som "Familien Addams" og "Get Shorty" bag sig, har med "Men in Black" skruet lidt ned for den sorte humor, men til gengæld er der flere rablende vanvittigheder. Kombinationen af den tørre Tommy Lee Jones som K og den kække Will Smith som J er godt fundet på, og de er så cool, at hvis det havde været en anden film, havde de kunnet kalde sig Mr. Black og Mr. White.
Lad det så være anbefaling nok: Det er altså sjovt, det her. Det er også flot. Det er ikke sikkert, man bliver klogere af at se "Men in Black", men hvem er ikke også klog nok i forvejen?
19/11-2018
