Effektfulde ligegyldigheder
2.0
Inden jeg tog ind og så denne film havde jeg de halvdårlige anmeldelser i mente. Altså var jeg forberedt på at blive skuffet, men ville alligevel se filmen med egne øjne før jeg kunne dømme den.
Desværre må jeg erklære mig enig: Det var ikke nogen stor oplevelse. Filmen svejer mellem forskellige genrer - film noir er tydeligt i brug, mens også komedie og hårdkogt action bliver flittigt udlevet. Egentlig synes jeg filmen fungerer bedst i de passager, hvor man kun fokuserer på den Sin City'ske noir med voice-over monologer og udelader mange af dialogerne - for dialogerne er ærlig talt ikke de bedst skrevne hørt.
Det virker tilmed som om filmens debuterende solo-instruktør, Frank Miller, savner et mere perifært filmisk blik. Han synes endnu ikke at have udviklet sig til en instruktør, der kan udarbejde en god storyline og spændingskurve. Fokus har tydeligvis været det visuelle, hvilket også er til U.G. - der mangler bare noget substans.
Ydermere må man sige at ligheden med Sin City er slående. I mange scener bestræber man sig på at fremhæve de sort/hvide kontraster og udhvisker nærmest alle farver. Dér savner jeg noget konsekvens, og det fungerer i mine øjne ikke optimalt. Alt i alt tror jeg, at jeg havde været mere glad for en film, der udelukkende fokuserer på noir aspektet, hvilket kontrasterne, den eftertænksomme hovedperson og det overvældende antal af femme fatales da også lægger op til. Man kan så spørge sig selv om det så ikke bare ville være en lille appetizer til den kommende Sin City 2 i stedet for en film, der kunne stå på egne ben.
Billedmæssigt fantastisk. Alt andet var en stor suppedas.
Desværre må jeg erklære mig enig: Det var ikke nogen stor oplevelse. Filmen svejer mellem forskellige genrer - film noir er tydeligt i brug, mens også komedie og hårdkogt action bliver flittigt udlevet. Egentlig synes jeg filmen fungerer bedst i de passager, hvor man kun fokuserer på den Sin City'ske noir med voice-over monologer og udelader mange af dialogerne - for dialogerne er ærlig talt ikke de bedst skrevne hørt.
Det virker tilmed som om filmens debuterende solo-instruktør, Frank Miller, savner et mere perifært filmisk blik. Han synes endnu ikke at have udviklet sig til en instruktør, der kan udarbejde en god storyline og spændingskurve. Fokus har tydeligvis været det visuelle, hvilket også er til U.G. - der mangler bare noget substans.
Ydermere må man sige at ligheden med Sin City er slående. I mange scener bestræber man sig på at fremhæve de sort/hvide kontraster og udhvisker nærmest alle farver. Dér savner jeg noget konsekvens, og det fungerer i mine øjne ikke optimalt. Alt i alt tror jeg, at jeg havde været mere glad for en film, der udelukkende fokuserer på noir aspektet, hvilket kontrasterne, den eftertænksomme hovedperson og det overvældende antal af femme fatales da også lægger op til. Man kan så spørge sig selv om det så ikke bare ville være en lille appetizer til den kommende Sin City 2 i stedet for en film, der kunne stå på egne ben.
Billedmæssigt fantastisk. Alt andet var en stor suppedas.
05/01-2009
