Katastrofefilm
1.0
Det lød som en vældig fin idé at lade Frank Miller filmatisere Will Eisners klassiske tegneserie. Miller var jo krediteret som co-instruktør på "Sin City", og ligesom Millers eget tegneseriehit foregår "The Spirit" i et hårdkogt noir-univers. I filmen kæmper The Spirit mod sin ærkefjende, The Octopus, i en historie, der handler om stjålne oldtidsskatte, men også viser sig at have forbindelse til heltens egen mystiske uforgængelighed.
Desværre har Miller tilsyneladende ikke lært noget af at have Robert Rodriguez ved sin side på "Sin City", for "The Spirit" er endt som en gang visuel lir fuldstændig uden hjerte eller ånd.
Hvis man ser den som fan af den klassiske serie, kan man et par steder glæde sig over, at det lykkes Miller at fange Eisners visuelle stil - specielt i det første slagsmål mellem The Spirit og The Octopus. Men selv den glæde varer ikke længe, for generelt minder filmen mere om Millers egne serier i sit look. Som i "Sin City" arbejder Miller med sort-hvide, stærkt stiliserede billeder, og det er langt fra Eisners farvemættede stil. Selv The Spirits karakteristiske blå jakkesæt er blevet sort!
Værst er det dog, at filmen slet ikke har noget af den elegance og leg med mediet, som gør Eisners serie til en stor klassiker. Det gør ikke så meget, at historien er banal; problemet er derimod, at Miller fremstiller den som én stor, tyk noir-kliché uden selvironi. I den ene scene efter den anden stiller skuespillerne sig op og siger demonstrativt seje kliché-replikker. Som ikke bliver leveret med noget, der ligner det glimt i øjet, en Tarantino eller Rodriguez kan præstere.
Det virker også virkelig underligt, at Miller forsøger at gøre filmen tidløs ved at blande personernes gammeldags look med moderne mobiltelefoner, våben og helikoptere. Ideen har formentlig været at skabe en ironisk hyper-noir-stil, men det falder fuldstændig til jorden.
Min vurdering af filmen er selvfølgelig præget af, at jeg kender den gamle tegneserie. Men hvis man ikke har den baggrund, får man blot en ret usammenhængende film, der nok ser lækker ud, men aldrig er i nærheden af at være spændende. Og hvor det er alt for tydeligt, at instruktøren ikke har talent for personinstruktion. Samuel L. Jackson overspiller i hvert fald lystigt som The Octopus, mens Scarlett Johansson er helt skæv som hans assistent, og Gabriel Macht hverken har den nødvendige karisma eller fysiske tilstedeværelse til hovedrollen. Kun Eva Mendes skiller sig positivt ud ved at ramme sin femme fatale nogenlunde præcist - og hun er i øvrigt særdeles nydelig i opslidsede 40'er-kjoler.
"The Spirit" har mange flotte billedkompositioner og altså også Eva Mendes at glæde sig over. Men bortset fra det er det en film, der kikser totalt. Og som bevæger sig fra kikset til katastrofe, når man tænker på, hvor talentfuldt et forlæg den er baseret på. Frank Miller skulle holde sig til at lave nogle flere gode tegneserier, for han kan tydeligvis ikke finde ud af at instruere film.
Desværre har Miller tilsyneladende ikke lært noget af at have Robert Rodriguez ved sin side på "Sin City", for "The Spirit" er endt som en gang visuel lir fuldstændig uden hjerte eller ånd.
Hvis man ser den som fan af den klassiske serie, kan man et par steder glæde sig over, at det lykkes Miller at fange Eisners visuelle stil - specielt i det første slagsmål mellem The Spirit og The Octopus. Men selv den glæde varer ikke længe, for generelt minder filmen mere om Millers egne serier i sit look. Som i "Sin City" arbejder Miller med sort-hvide, stærkt stiliserede billeder, og det er langt fra Eisners farvemættede stil. Selv The Spirits karakteristiske blå jakkesæt er blevet sort!
Værst er det dog, at filmen slet ikke har noget af den elegance og leg med mediet, som gør Eisners serie til en stor klassiker. Det gør ikke så meget, at historien er banal; problemet er derimod, at Miller fremstiller den som én stor, tyk noir-kliché uden selvironi. I den ene scene efter den anden stiller skuespillerne sig op og siger demonstrativt seje kliché-replikker. Som ikke bliver leveret med noget, der ligner det glimt i øjet, en Tarantino eller Rodriguez kan præstere.
Det virker også virkelig underligt, at Miller forsøger at gøre filmen tidløs ved at blande personernes gammeldags look med moderne mobiltelefoner, våben og helikoptere. Ideen har formentlig været at skabe en ironisk hyper-noir-stil, men det falder fuldstændig til jorden.
Min vurdering af filmen er selvfølgelig præget af, at jeg kender den gamle tegneserie. Men hvis man ikke har den baggrund, får man blot en ret usammenhængende film, der nok ser lækker ud, men aldrig er i nærheden af at være spændende. Og hvor det er alt for tydeligt, at instruktøren ikke har talent for personinstruktion. Samuel L. Jackson overspiller i hvert fald lystigt som The Octopus, mens Scarlett Johansson er helt skæv som hans assistent, og Gabriel Macht hverken har den nødvendige karisma eller fysiske tilstedeværelse til hovedrollen. Kun Eva Mendes skiller sig positivt ud ved at ramme sin femme fatale nogenlunde præcist - og hun er i øvrigt særdeles nydelig i opslidsede 40'er-kjoler.
"The Spirit" har mange flotte billedkompositioner og altså også Eva Mendes at glæde sig over. Men bortset fra det er det en film, der kikser totalt. Og som bevæger sig fra kikset til katastrofe, når man tænker på, hvor talentfuldt et forlæg den er baseret på. Frank Miller skulle holde sig til at lave nogle flere gode tegneserier, for han kan tydeligvis ikke finde ud af at instruere film.
07/01-2009
