Hitchcock til søs
5.0
De store overvejelser om menneskeheden i krigstiden kommer til udtryk i en lille båd på det store åbne hav, hvor en lille flok overlevende fra et torpederet amerikansk skib.
Filmen åbner med en classy klummeskribent Connie Porter (Tallulah Bankhead), der er mere optaget af sine revnede nylonstrømper end ligene og vraggodset, der flyder omkring hende. Andre reagerer helt modsat hende med panik og selvmordsforsøg. En ny mand kravler op i båden. En tysker (Walter Slezak) fra u-båden der sank dem.
Således starter det moralske dilemma. Det eskalerer dråbe for dråbe, da de indser, at ingen kommer for at hjælpe dem, og at de selv må sejle sig i sikkerhed. Tyskeren er den mest kompetente sømand, men kan de stole på ham? Alfred Hitchcock får bunkevis ud af det superenkle setting. Par forelskelser sig i den desperate situation. En rig mand indser, at hans millioner intet er værd i den situation. Og en stakkel har smadret sit ben. Tørsten sætter ind.
Menneskeheden presses til det yderste. And what does it all come down to? Kærlighed, anstændighed, medmenneskelighed. Filmen forsøger sig til sidst med lidt visuelt ramasjang, men ellers er det skuespilspræstationer og close-ups, der trækker denne film i land.
Situationen er tydeligvis opstillet. En nyere film ville gøre situationen mere realistisk. Få publikum til at føle sig med på båden. Men Hitchcocks pointe er at udstille det psykologiske drama i mennesker presset til det yderste. Krigen har sat sit tydelige præg på filmen. Det er propagandistisk, men samtidig en nuanceret skildring af det komplekse mennesket, der både er i stand til at handle ud fra egeninteresse og ud fra fælles bedste.
Filmen åbner med en classy klummeskribent Connie Porter (Tallulah Bankhead), der er mere optaget af sine revnede nylonstrømper end ligene og vraggodset, der flyder omkring hende. Andre reagerer helt modsat hende med panik og selvmordsforsøg. En ny mand kravler op i båden. En tysker (Walter Slezak) fra u-båden der sank dem.
Således starter det moralske dilemma. Det eskalerer dråbe for dråbe, da de indser, at ingen kommer for at hjælpe dem, og at de selv må sejle sig i sikkerhed. Tyskeren er den mest kompetente sømand, men kan de stole på ham? Alfred Hitchcock får bunkevis ud af det superenkle setting. Par forelskelser sig i den desperate situation. En rig mand indser, at hans millioner intet er værd i den situation. Og en stakkel har smadret sit ben. Tørsten sætter ind.
Menneskeheden presses til det yderste. And what does it all come down to? Kærlighed, anstændighed, medmenneskelighed. Filmen forsøger sig til sidst med lidt visuelt ramasjang, men ellers er det skuespilspræstationer og close-ups, der trækker denne film i land.
Situationen er tydeligvis opstillet. En nyere film ville gøre situationen mere realistisk. Få publikum til at føle sig med på båden. Men Hitchcocks pointe er at udstille det psykologiske drama i mennesker presset til det yderste. Krigen har sat sit tydelige præg på filmen. Det er propagandistisk, men samtidig en nuanceret skildring af det komplekse mennesket, der både er i stand til at handle ud fra egeninteresse og ud fra fælles bedste.
07/01-2009
