"When The Chips Are Down..."
5.0
"...these civilized people...They'll eat each other"
Således fastholdte Heath Ledger sin mening om Gothams borgere i skikkelse af Jokeren i Nolans The Dark Knight og det er netop også dette tema der gennemsyrer det nyeste udspil fra Frank Darabont (hans tredje King-filmatisering)
De sidste par år har navnet "Stephen King's ..." på dvd-coveret været en noget uheldig sammenligning med den geniale forfatter, hvor bl.a. helt nederdrægtige film som "Riding The Bullet eller "Storm Of The Century" har været blandt de værste.
Look out! Ud kommer Frank Darabont, der har stået bag The Shawshank Redemption og Den Grønne Mil. Han sætter sig for øje at filmatisere Stephen Kings novelle "The Mist" og det viste sig at være en af de bedre beslutninger.
En by ved kysten bliver en dag indhyllet i en tyk tåge og folk forskanser sig i det lokale supermarked og venter på at faren driver over, men desværre viser det sig at tågen indeholder overnaturlige væsener og mens disse belejrer verden udenfor bliver menneskene indenfor langsomt drevet tilbage til ur-instinktet, der kommer ned til en kamp mellem den sympatiske familiefar David og den lokale, religiøse fanatiker Mrs. Carmody.
Lad det være sagt med det samme. The Mist er en ubehagelig, der hopper frem og tilbage mellem den skumle stemning og splatter, den blanding virker overraskende godt. Musikken bidrager virkelig også, specielt de små stykker af gruppen Rainbow Voice, som specielt får lov til at slå igennem i den frygteligt rystende slutscene.
Men uhyggen ville ikke være det samme, hvis ikke personinstruktionen havde været i hus, men det er den og alle skuespillerne brillierer. Specielt Thomas Jane viser nye sider af sig selv som David mens Marcia Gay Harden er fantastisk som Mrs. Carmody.
Hovedtemaet er jo selvfølgelig at vise virkeligheden indhylet i en genrefilms klæder, det er et vink om at vi ikke skal/kan forskanse sig fra verdens problemer, men derimod møde dem med oprejst pande, selvom det tit bare er nemmere at vende hovedet den anden vej.
Men det er også en historie om hvordan vi mennesker tackler det vi ikke kan forstå, det som vi ikke kan finde noget logik i og det er fascinerende og uhyggeligt at se på hvorledes de ellers så fredelige borgere i den lille by langsomt giver mindre og mindre plads til deres ego'er og i stedet lader instinktet råde.
The Mist er en velfungerende gyser og et håb om at Stephen Kings historier ikke behøver at blive omsat til platte forestillinger til absolut laveste fællesmåler, selv her i det nye årtusind, hvor behovet for en strøm af uhyggelige gysere er større end nogensinde. The Mist er første skridt på vejen.
Således fastholdte Heath Ledger sin mening om Gothams borgere i skikkelse af Jokeren i Nolans The Dark Knight og det er netop også dette tema der gennemsyrer det nyeste udspil fra Frank Darabont (hans tredje King-filmatisering)
De sidste par år har navnet "Stephen King's ..." på dvd-coveret været en noget uheldig sammenligning med den geniale forfatter, hvor bl.a. helt nederdrægtige film som "Riding The Bullet eller "Storm Of The Century" har været blandt de værste.
Look out! Ud kommer Frank Darabont, der har stået bag The Shawshank Redemption og Den Grønne Mil. Han sætter sig for øje at filmatisere Stephen Kings novelle "The Mist" og det viste sig at være en af de bedre beslutninger.
En by ved kysten bliver en dag indhyllet i en tyk tåge og folk forskanser sig i det lokale supermarked og venter på at faren driver over, men desværre viser det sig at tågen indeholder overnaturlige væsener og mens disse belejrer verden udenfor bliver menneskene indenfor langsomt drevet tilbage til ur-instinktet, der kommer ned til en kamp mellem den sympatiske familiefar David og den lokale, religiøse fanatiker Mrs. Carmody.
Lad det være sagt med det samme. The Mist er en ubehagelig, der hopper frem og tilbage mellem den skumle stemning og splatter, den blanding virker overraskende godt. Musikken bidrager virkelig også, specielt de små stykker af gruppen Rainbow Voice, som specielt får lov til at slå igennem i den frygteligt rystende slutscene.
Men uhyggen ville ikke være det samme, hvis ikke personinstruktionen havde været i hus, men det er den og alle skuespillerne brillierer. Specielt Thomas Jane viser nye sider af sig selv som David mens Marcia Gay Harden er fantastisk som Mrs. Carmody.
Hovedtemaet er jo selvfølgelig at vise virkeligheden indhylet i en genrefilms klæder, det er et vink om at vi ikke skal/kan forskanse sig fra verdens problemer, men derimod møde dem med oprejst pande, selvom det tit bare er nemmere at vende hovedet den anden vej.
Men det er også en historie om hvordan vi mennesker tackler det vi ikke kan forstå, det som vi ikke kan finde noget logik i og det er fascinerende og uhyggeligt at se på hvorledes de ellers så fredelige borgere i den lille by langsomt giver mindre og mindre plads til deres ego'er og i stedet lader instinktet råde.
The Mist er en velfungerende gyser og et håb om at Stephen Kings historier ikke behøver at blive omsat til platte forestillinger til absolut laveste fællesmåler, selv her i det nye årtusind, hvor behovet for en strøm af uhyggelige gysere er større end nogensinde. The Mist er første skridt på vejen.
13/01-2009
