Socialrealisme med bid
5.0
Svensk socialrealisme med vampyrer. Det lyder virkelig sært, men instruktør Tomas Alfredson får det ikke desto mindre til at fungere fantastisk overbevisende i denne filmatisering af Johan Ajvide Lindqvists roman, som forfatteren selv har skrevet om til film. I hjertet er "Låt den rätte komma in" en ungdomsfilm i klassisk skandinavisk socialbevidst stil, og vampyrerne bliver så dygtigt brugt til at understrege historiens pointer.
Handlingen udspiller sig i Stockholm-forstaden Blackeberg i 1981. Her bor 12-årige Oskar i en almennyttig boligblok sammen med sin fraskilte mor, og henne i skolen bliver han mobbet groft af tre jævnaldrende drenge. Oskar er indelukket, fyldt med indestængt raseri, men tingene begynder at ændre sig, da han indleder et skrøbeligt venskab med en jævnaldrende pige, Eli, som er flyttet ind i lejligheden ved siden af. Hun kommer kun ud om aftenen, kan bedst lide at sidde på toppen af legestativet og går i bare fødder i sneen ...
Eftersom Lindqvist er født i 1968 i Blackeberg, er der ingen tvivl om, at Oskar er en direkte spejling af forfatterens egne oplevelser som barn. Kernen i filmen er de store frustrationer, Oskar står med på tærsklen til teenageårene. Over en mor, der ikke forstår ham, over sin kvartalsdranker-far, over sin begyndende interesse i piger og ikke mindst over at stå helt alene mod mobberne i skolen. Og her bliver vampyrtemaet så brugt til at symbolisere Oskars søgen efter passion og mod til se sine udfordringer i øjnene.
"Låt den rätte komma in" er en anderledes coming-of-age-historie, hvor problemerne ind imellem bliver løst særdeles brutalt. Her sætter Tomas Alfredson den på fantastisk effektive billeder - den sneklædte forstad er oftest fotograferet gennem et filter, der giver et uvirkeligt, fantastisk skær til fortællingen, og som gør de kedelige boligblokke næsten smukke. Kameraarbejdet er stilfuldt og fremragende, og Alfredson får også etableret tiden flot med simple midler som kasserolle-frisurer, professorterninger og datidig svensk hitlistemusik.
Skuespillet bliver i høj grad båret af de to unge hovedroller, Kåre Hedebrant som Oskar og Lina Leandersson som Eli, der begge er virkelig overbevisende. Utroligt flot af to så unge skuespillere. Filmens voksenroller er derimod skåret ud i pap som forskellige afarter af fjolser, men det hænger selvfølgelig også sammen med, at vi ser dem gennem en 12-årigs øjne. Skuespillerne gør i hvert fald et udmærket stykke arbejde med at ramme deres typer fra forstæderne.
Nogle har kaldt "Låt den rätte komma in" for et mesterværk, men helt derop mener jeg ikke, den kommer. Jeg synes, historien er lidt for ufokuseret, og at nogle scener tangerer det indforståede. Samtidig med at jeg ikke er helt sikker på, hvad jeg synes om filmens stempling af nogle personer som menneskeligt affald. Men det er ubetinget en god film, som på imponerende vis fletter sin sociale bevidsthed sammen med den klassiske vampyrmyte, og som med mange nuancer viser, hvordan det er at være 12 år gammel og synes, verden er til pis.
Handlingen udspiller sig i Stockholm-forstaden Blackeberg i 1981. Her bor 12-årige Oskar i en almennyttig boligblok sammen med sin fraskilte mor, og henne i skolen bliver han mobbet groft af tre jævnaldrende drenge. Oskar er indelukket, fyldt med indestængt raseri, men tingene begynder at ændre sig, da han indleder et skrøbeligt venskab med en jævnaldrende pige, Eli, som er flyttet ind i lejligheden ved siden af. Hun kommer kun ud om aftenen, kan bedst lide at sidde på toppen af legestativet og går i bare fødder i sneen ...
Eftersom Lindqvist er født i 1968 i Blackeberg, er der ingen tvivl om, at Oskar er en direkte spejling af forfatterens egne oplevelser som barn. Kernen i filmen er de store frustrationer, Oskar står med på tærsklen til teenageårene. Over en mor, der ikke forstår ham, over sin kvartalsdranker-far, over sin begyndende interesse i piger og ikke mindst over at stå helt alene mod mobberne i skolen. Og her bliver vampyrtemaet så brugt til at symbolisere Oskars søgen efter passion og mod til se sine udfordringer i øjnene.
"Låt den rätte komma in" er en anderledes coming-of-age-historie, hvor problemerne ind imellem bliver løst særdeles brutalt. Her sætter Tomas Alfredson den på fantastisk effektive billeder - den sneklædte forstad er oftest fotograferet gennem et filter, der giver et uvirkeligt, fantastisk skær til fortællingen, og som gør de kedelige boligblokke næsten smukke. Kameraarbejdet er stilfuldt og fremragende, og Alfredson får også etableret tiden flot med simple midler som kasserolle-frisurer, professorterninger og datidig svensk hitlistemusik.
Skuespillet bliver i høj grad båret af de to unge hovedroller, Kåre Hedebrant som Oskar og Lina Leandersson som Eli, der begge er virkelig overbevisende. Utroligt flot af to så unge skuespillere. Filmens voksenroller er derimod skåret ud i pap som forskellige afarter af fjolser, men det hænger selvfølgelig også sammen med, at vi ser dem gennem en 12-årigs øjne. Skuespillerne gør i hvert fald et udmærket stykke arbejde med at ramme deres typer fra forstæderne.
Nogle har kaldt "Låt den rätte komma in" for et mesterværk, men helt derop mener jeg ikke, den kommer. Jeg synes, historien er lidt for ufokuseret, og at nogle scener tangerer det indforståede. Samtidig med at jeg ikke er helt sikker på, hvad jeg synes om filmens stempling af nogle personer som menneskeligt affald. Men det er ubetinget en god film, som på imponerende vis fletter sin sociale bevidsthed sammen med den klassiske vampyrmyte, og som med mange nuancer viser, hvordan det er at være 12 år gammel og synes, verden er til pis.
14/01-2009
